Mærkelige lyde i ene øre?

brevkassespørgsmål

Mærkelige lyde i ene øre?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 4 måneder siden

rinJeg er en pige på 16.

Mine forældre og jeg laver tit pranks på hinanden.

Jeg er blevet skubbet ned fra et tag, fået flækket næsen så jeg skulle få plastikoperation, fået brændt mit hår og brækket begge ben på samme tid.

Alt dette har mine forældre været skyld i. Selvfølgelig ikke ment på nogen ond måde.

Men min far lavede en prank på mig igår, og han brugte b.la rigtig høj musik i hørebøffer. Min mor holdte mig fast imens han pressede dem i hovedet på mig og det var sindssygt højt!

Det gjorde forfærdeligt ondt og varede i omkring 10 sekunder.

Mit ene øre er virkelig ømt og har sådan en ringe lyd indeni. Jeg kan sagtens høre, men alligevel ikke. Altså der er bare noget galt.

 

Vil det blive normalt igen? Eller er jeg blevet lidt døv? 

Jeg sagde det til mine forældre og de begyndte at skraldgrine og havde ondt af mig...Altså sarkastisk ment, jeg tror ikke de havde ondt af mig, haha.

De sagde at der sikkert ikke var noget at gøre og at jeg må se frem til at være døv fremover, og så skred de.

 

Så inden jeg tager deres ord til mig, tror du så at der er risiko for at jeg kunne få høreproblemer nu? 

 

Vh Mig!

Svar: 

Hej med dig. 

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at du har en ringetone og også ondt i dit ene øre efter at have haft høretelefoner med meget høj musik på. 

Generelt skal man passe på med ikke at høre for høj musik eller blive udsat for andre høje lyde, da det kan beskadige eller endog knække de små fimre-hår som findes i høreorganerne i ørerne. Som regel går den hyle/ringetone som en lydskade giver dog væk igen efter dage til uger, men enkelte gange kan det blive vedvarende og det er så det man kalder tinnitus. Så jeg tror altså at det nok skal blive normalt igen, men dit øre vil fremover sandsynligvis være mere følsomt for høje lyde og du skal derfor være mere forsigtig i hvert fald i en periode fremover. 

Jeg synes det lyder som en noget hårdhændet behandling du har fået af dine forældre, og den her 'prank' de har lavet med dig synes jeg mildest talt er dårlig. Faktisk synes jeg at de har handlet uforsvarligt, men de har vel nok ikke været klar over hvilke konsekvenser det kan have. Det lyder jo ellers som om at du har et ok forhold til dine forældre, men jeg bliver lidt bekymret når jeg læser alle de ting du skriver du har været udsat for. Hvis du føler de går over dine grænser og gør dig ondt hvadenten det er fysisk eller psykisk, så findes der forskellige muligheder for nogen kan hjælpe dig. Du kan kontakte din kommune, der oftest har et telefonnummer man kan ringe til og få rådgivning. Du kan også gå til din læge, der kan vurdere om det eventuelt er noget din kommune skal have besked om. Hvis du går i skole er det også en mulighed at tale med en studievejleder. 

Jeg håber at din ringelyd snart er væk og at du ikke bliver udsat for flere ubehagelige ting. 

Med venlig hilsen

Morten

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program