Modersmærker

brevkassespørgsmål

Modersmærker

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 6 måneder siden

Hej CB Når jeg tager sol kommer der hvide ringe om nogle af mine modersmærker. Hvad er det? Skal jeg smøre solcreme på? Hilsen Marie

Svar: 

Hej Marie.

Der kan opstå en hvid ring om et modersmærke som en slags betændelsesreaktion i huden. I virkeligheden er det kroppens immunforsvar der prøver at nedbryde modermærket, men så også kommer til at angribe de normale celler rundt om, så huden mister sin pigment. Umiddelbart er det ikke farligt, men da jeg ikke kan se det, og derfor ikke er 100% sikker på, at det er det, synes jeg du skal få din læge til at se på det.

Det er dejligt at blive brun om sommeren, men du skal ALTID have solcreme på. Også selvom det ikke er mellem kl. 12 og 15 du solbader. Solens stråler er ekstremt farlige, og især når man har modermærker og en nordisk lys hud er der stor risiko for hudskader. Solen er farlig selvom man ikke bliver rød, så derfor er solcreme altid en god idé, og mindst faktor 15. Det kan godt være du er længere om at blive brun, men det er kun godt, for ved at bruge solcreme nedsætter du solens skadelige stråler markant. Du har garanteret hørt det her 1000 gange før, og er måske lidt træt af alle de formaninger om solbadning, men der er altså alt mulig grund til forsigtighed og især når du også har modermærker.

Jeg håber du kan burge mit svar.

Hilsen Lea

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program