Min krop? Hvorfor er den ikke som de andres?

brevkassespørgsmål

Min krop? Hvorfor er den ikke som de andres?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 13 år 3 måneder siden

Hej Jeg er en pige på 15år som går i 9.klasse, og snart skal på gymnasiet. Jeg er en meget genert pige og er bange for hvad andre tænker om mig og mit udseende. Man kan vel sige at jeg har meget lav selvtillid. Jeg er langt fra tilfreds med mit udseende. Når jeg kigger på mig selv i spejlet ser jeg en pige som trænger til at tabe et par kilo. Jeg har brede hofter og er ikke ret høj. Er knap 166cm og vejrer 52kg, jeg har meget små bryster, faktsik de mindste i min klasse. Jeg bruger 70A/70B. Når jeg skal købe tøj, er der aldrig noget som passer min figur. Og Jeg har især svært ved at finde kjoler. Jeg spiser heller ikke særlig meget, og kaster nogen gange op. Mine spørgsmål til jer er: 1. Er der nogen mulighed for at jeg får større bryser inden sommer? 2. Er der nogen måde hvorpå jeg kan få mere selvtillid? 3. Bør jeg tabe et par kilo, eller er det bare noget jeg bilder mig selv ind. Håber vilkelig i vil svare. -Knus Maiken

Svar: 

Hej Maiken!

Mange tak for dine spørgsmål. Jeg vil prøve at besvare dem så godt, jeg kan.

Når man er 15 år, som du er, er kroppen under en stor udvikling. Nogle gange kan det føles som om, det går alt for hurtigt. Man synes ikke rigtigt, at man kan følge med, og at man ikke rigtig kan kende sin krop igen. Samtidig kan man også godt føle, at det går alt for langsomt. Især, hvis man synes, at man ikke ser ud som de andre piger på ens alder. Du er helt sikkert ikke den eneste med de tanker. Det er helt normalt. Ens bryster vokser og hofterne bliver bredere i takt med at kroppen ændrer sig. Jeg synes bestemt, det lyder som om, du ser helt normal ud. Kroppen tager den tid, den skal tage for at ændre sig, og selvom dine bryster nok ikke når at blive meget større inden sommer, vil de vil vokse lidt efter lidt indtil de er helt færdigudviklet.

Som du beskriver din krop, trænger du ikke til at tabe dig. Jeg tænker på, om du undgår at spise så meget og også kaster op, fordi du ikke vil tage mere på? Det er vigtigt, at kroppen får den energi fra mad, som den har brug for. Den har jo brug for det blandt andet til at udvikle dine bryster. Jeg synes, at du skal prøve at fortælle det til dine forældre og få en snak med dem om dine tanker. Også dem om din selvtillid. Det kan nogle gange hjælpe på alle tankerne og på selvtilliden at få snakket om det. Du er også meget velkommen til at skrive herinde i chatten. Der sidder voksne, som gerne vil lytte til dig, og som er vant til at snakke om den slags tanker, som du har.

Jeg håber, du kan bruge mine svar!

Kærlig hilsen Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program