Menstruation ophørt pga. vægttab 2

brevkassespørgsmål

Menstruation ophørt pga. vægttab 2

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 14 år 11 måneder siden

Hej igen Jeg skrev herind før for et lille stykke tid siden, fordi min menstruation er ophørt. Jeg fik at vide, at hvis den ikke kom indenfor 2 måneder, så skulle jeg kontakte lægen.

Da jeg så alligevel var ved lægen for en uges tid siden, spurgte jeg ham, om det var nprmalt og han sagde at hvis den ikke var kommet inden for et år skulle jeg kontakte ham igen.

Men et år, er det ikke lige lovlig lang tid? Jeg vil jo gerne have børn engang, så kan det skade hvis den er udeblevet så længe? Jeg kan også blive nervøs for at den aldrig kommer, for jeg er desværre kommet lidt ind i en dårlig rytme igen mht. spiseforstyrrelsen. Hvor lang tid må der højest gå? Mvh. en lidt bekymret pige...

Svar: 

Hej du!
Jeg syntes det var rigtig godt, at du gik til læge med det, da jeg kan høre ud fra dine breve at du er bekymret for din menstruation.
 
Din læge har ret i at der kan gå rigtig lang tid inden menstruationen kommer igen, faktisk op til et år. Det tager tid for at æggestokkene kommer i gang igen, hvis man i løbet af kort tid har tabt sig meget, eller er meget tynd.
 
Det bedste du kan gøre for at hjælpe din menstruation på vej igen, er at arbejde med din spiseforstyrrelse. Din krop har brug for næringen fra maden, før at din menstruation kommer igen. Når du kommer ind i den dårlige rytme igen, og ikke har lyst til at spise, tænk på, at maden er vigtig for din krop, og for at din menstruation kommer igen.
 
Fra dit sidste brev kunne jeg høre, at du var i behandling med din spiseforstyrrelse. Er du stadig det? For hvis du er, så tror jeg det ville være en god idé at snakke med dem om at du er bekymret for om din menstruation kommer igen. Når der er noget man er bekymret for, så kan det hjælpe at få sat ord på sine tanker. 
 
Venlig Hilsen
 
Iben

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program