menstruation og træt

brevkassespørgsmål

menstruation og træt

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 7 år 8 måneder siden

Jeg har en hormonspiral menhar alligevel en del kvalme og hovedpine og sådan træthed omkring menstruation. Jeg har ikke lyst til at spise og har det skidt. Hvordan lærer jeg at leve med dette, for det er sådan, at min læge siger, at det kan der ikke ændres ved. Jeg hader de dage, er så træt!

Svar: 

Hej med dig

Du døjer kvalme, hovedpine og træthed omkring menstruationen. Du har en hormonspiral - og du spørger til, hvordan du skal håndtere din gener?

Først og fremmest: Er det vigtig for mig at vide, om du ud oven i kvalme, træthed og hovedpine har smerter i maven i forbindelse med menstruation. Og er det noget der påvirker din hverdag så meget, at du ikke kan passe arbejde/studier?

Jeg vil gå ud fra, at du også har en grad af smerter i maven og omkring menstruation (selvom du ikke har skrevet det)

Dernæst:Hvornår fik du din hormonspiral? Nogen gange kan der gå op til ½ år efter oplægning, før man har optimal effekt at spiralen. Virker den mon for dig  på nuværende tidspunkt eller skal den have lidt mere tid?

Sidst: Jeg går ud fra, at du er sexuelt aktiv. I så fald er du vel blevet undersøgt for neden ved din egen læge?

Smerter og gener i forbindelse med menstruation er ret hyppigt hos yngre kvinder som dig. Men der findes nogle ting man kan forsøge, om de hjælpe/behandle på menstruationsgenerne. Nedenstående er forslag, som du muligvis allerede har prøvet:

Smertestillende: Ipren tabletter eller stærkere (kan fås ved egen læge) tages 1 stk x 3 dagligt i de 3-4dage,hvor generne er værst. Kan suppleres med Panodil 2 stk x 4 dagligt i samme periode.

Hormonspiral er en udmærket behandling. Skal som minimum være oplagt i ½ år inden man er sikker på om den virker eller ej. Alternativt kan forsøges:

P-pillebehandling med eller uden hormonspiralen oplagt.

For nogen virker det at generelt oplægge sin kost, så man får flere grøntsager og fiskeolietilskud. Hvis man er tyk eller ryger kan det hjælpe at tabe sig eller stoppe med rygning.

 

Jeg håber, at du får hjælp til din situation gennem nogle af mine forslag.

Min anbefaling er at prøve nogle af ovenstående forslag i samråd med egen læge, hvis hormonspiralen ikke virker efter hensigten. Hvis du er meget generet i din hverdag, og det medfører fravær bør du snakke med din læge om evt. at blive henvist til en ultralydsskanning. Hvis man ikke kan finde en lægemæssigårsag til menstruationsgenerne, kan det måske trøste, at det for de fleste bliver bedre/mindre med alderen og efter første graviditet.

Held og lykke fremadrettet

Mvh. Jens

 

 

 

 

 

 

Jenss billede
Jens har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program