maveproblemer

brevkassespørgsmål

maveproblemer

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 12 år 7 måneder siden

Hej! Jeg har gennem den sidste tid fået kvalme når jeg skal spise. Det kommer lige så snart maden kommer ind i munden og jeg begynder at tygge, hvilket betyder at jeg tit opgiver at spise maden. Når jeg så spiser får jeg simpelthen så ondt i den nederste del af maven efter måltidet. Det er efterhånden hver dag det står på. Hvad kan der være galt? mvh. Lærke

Svar: 

Kære Lærke.

Er glad for du skriver til os, for jeg kan godt høre du lyder bekymret. Så håber jeg kan give dig lidt afklaring.

Hvorfor du har det på den måde kan der være mange årsager til. Når man har kvalme og smerter som du beskriver det, kan det skyldes en helt almindelig maveinfektion. Man kan også tænke på om det skulle være noget galt med galdeblæren, bugspytkirtlen eller om din mavesæk eller tarm skulle være syg. Så som du kan høre er der rigtig mange muligheder for hvad der kan være galt.

Men for at komme dette nærmere bliver du nød til at gå til din læge. Din læge vil spørge lidt nærmere ind til hvordan du har det og undersøge dig. Muligvis vil lægen også tage nogle blodprøver for at komme årsagen nærmere.

Så selvom jeg ikke kan komme med et præcist svar på hvad det kan være så håber jeg det gav lidt afklaring. Men du må ikke gå at være nervøs det kan jo som sagt blot være en helt almindelig maveinfektion.

Med venlig hilsen Anne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program