Mangel på d-vitamin?

brevkassespørgsmål

Mangel på d-vitamin?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 år 6 måneder siden

I de sidste par dage har jeg haft følelsen af (det kommer og går lidt), at mine underarme, håndled og hænder (men mest omkring håndledene og hænder) sover, men ikke en prikkende fornemmelse som sådan - det er ikke så kraftigt. Jeg har også lidt ondt (milde smerter) i mine led ved albuerne i begge arme og bag knæet i det ene ben, de kommer og går også lidt, og kunne føles lidt som vokseværk, og i samme ben har jeg også haft den milde sovende fornemmelse i skinnebenet få gange. Kan det være mangel på d-vitamin? - Min kost er ikke så varieret og heller ikke den sundeste, og min far har også mangel på d-vitamin..

Svar: 

Hej med dig.

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at du igennem nogle dage har haft en sovende fornemmelse ved underarme, hænder og skinneben og lidt smerter ved albuer og det ene knæ, og spekulerer på om det kan skyldes mangel på d-vitamin.

Man får jo d-vitamin dels fra sollys og dels fra kosten (primært fed fisk). Hvis man er mørk i huden skal der mere sollys til for at danne d-vitamin og mørkglødede har derved lettere ved at få d-vitamin mangel.

De klassiske tegn på d-vitaminmangel er smerter i muskler og nedsat muskelkraft. Senere hen kan der også komme smerter i knogler og depressive tanker. Så det lyder ikke som klassisk d-vitaminmangel det du har, men når det så er sagt, så kan det give sig til udtryk på forskellige mindre klassiske måder så hvis du sjældent er i solen og ikke spiser så meget fisk er det nok en god idè at få det checket ved din læge. Dette kan gøres med en almindelig blodprøve.

Håber du kan bruge mit svar og at du snart er fri for dine gener.

Med venlig hilsen

Morten

   

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program