Lugter af sved

brevkassespørgsmål

Lugter af sved

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 9 år 1 måned siden

Hej

Jeg har haft problemer med at lugte af sved siden puberteten. Jeg har forsøgt med antipersperent deo. Ordineret fra lægen til at fjerne det da jeg lige så snart jeg ikke er under vandet i bruseren. Jeg lugter af sved lige så snart jeg lukker vandet og træder ud for at tørre mig. Jeg ved ik hvad jeg skal gøre da selv den antipersperente deo hjælper ikke. Jeg lugter virkelig dårligt selv om jeg bruger en masse sæbe. Nogle gange kan man lugte det over deoen. Hvad skal jeg gøre har i nogle råd

Svar: 

Hej 

Mange tak for dit spørgsmål. Det kræver meget mod at søge hjælp for noget som kan være svært at snakke om.

Øget svedtendens er noget der forekommer naturligt i forskellige faser af livet, men kan også være et sygdomstegn. Det er almindeligt at unge i puberteten udvikler øget svedtendens, og samtidig skifter lugten fra at være neutral, til at være mere kraftig og gennemtrængende. Det skyldes ændringer i hormonbalancen, og aktivering af kønshormonerne (Østrogen og testesteron). Senere i livet oplever mange kvinder ligeledes svedeture i forbindelse med overgangsalderen, dette er igen på grund af ændringer i hormonbalancen. Sporttrænede personer i voksenlivet har også en tendens til at svede hurtigt, dette er en effektiv måde for kroppen at komme af med den varme, som opbygges i kroppen i forbindelse med fysisk træning. På den måde kan de yde et ekstra stort stykke arbejde i længere tid, inden de når deres topbelastning. Personer som er overvægtige og ude af træning har også tendens til at svede let, og det skyldes at de hurtigt når deres topbelasning, og deres krop derfor prøver at komme af med varme hurtigt. En sidste helt naturlig situation, hvor man sveder ekstra, er når man er emotionelt opstemt, dvs når sidder til eksamen, første gang du sidder hos dine svigerforældre eller når du holder en kæreste i hånden for første gang. I disse naturlige situationer, hvor man har øget svedtendens kan man dæmpe lugtgenerne med deo og vask. Man skal ikke bruge for meget sæbe, da der kan gøre mere skade end gavn.

Når svedtendens kan være et sygdomstegn, så er det fordi nogle sygdomme kan give øget tendens til sved. Det er f.eks hvis man har højt stofskifte (kroppen kører i topgear). I den situation danner man konstant en masse energi i kroppen, som omdannes til varme, og ligesom hos sportsudøvere, kompenserer kroppen ved at svede for at komme af med varmen. Sammen med den øgede svedtendens, hører flere andre symptomer til øget stofskifte: vægttab, uro, hjertebanken, nervøsitet, træthed, irritabilitet og udstående øjne. Sygdommen ses hos ca 2% af kvinder, og starter ofte ved 20-40 års alderen. For at finde ud af om man lider af forhøjet stofskifte (hyperthyreose), skal man ned til sin egen læge, der kan tage en blodprøve for at tjekke stofskiftet. Sygdommen kan behandles effektivt.

Andre tilstande der kan give øget svedtendens er: Sukkersyge (kræver undersøgelse hos din egen læge), Medicinbivirkning (antidepressiv medicin), Abstinenser (alkohol/stoffer osv), Sjældne sygdomme (fæokromacytom, hodgin lymfom, cushings syndrom - alle sygdomme der skal udredes ved egen læge eller speciallæge). Slutteligt skal nævnes sygdommen Hyperhidrose (Overdreven Svedtendens), som kan vise sig med konstant og kraft sved på hænder og fødder, udover almindelig svedtendens. Det kan være meget invaliderende for disse personer, som ofte undgår at give hånd til andre mennesker, og i det hele taget undgår berøring. Denne tilstand kræver at man kontakter sin egen læge, der kan henvise til en speciallæge.

Jeg håber at du har fået svar på dit spørgsmål, ellers er du velkomnen til at skrive igen. Din egen læge vil helt sikkert også kunne hjælpe dig med at be- eller afkræfte nogle af de ovenfornævte sygdomme.

Mvh 

David

Davids billede
David har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program