Lang smertefuld menstruation

brevkassespørgsmål

Lang smertefuld menstruation

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 4 måneder siden

Hej. Jeg er en pige på 17 år som for 4 uger siden begyndte på p-piller. Jeg startede på første menstruationsdag med at tage pillerne, min mens varer normalt halvanden uge, det synes jeg er utrolig lang tid, men bløder til gengæld ikke så meget og har ingen smerter. 2 dage før den første pakke var færdig fik jeg min menstruation igen, en veninde sagde jeg ikke behøvede at holde pause, så startede på pakke nummer to. Nu har jeg haft menstruation i 17 dage, de første 10 dage blødte jeg ikke specielt meget næsten kun en blødning om dagen. Mit problem nu er at mine blødninger er megwt voldsomme, blodet er meget tykt og næsten sort, derudover har jeg de seneste to dage haft kraftige smerter 20 cm under navlen. Jeg er meget bekymret da jeg synes 17 dages menstruation er meget, og har aldrig haft sådanne smerter før. Har i perioden før p piller haft sex med kondom, og i perioden med p piller uden. Jeg har kun været sammen med min kæreste, den sidste han var sammen med var før sommerferien, så regner ikke med han har nogle sygdomme. Håber at høre fra jer.

Svar: 

Hej med dig.

Mange tak for dit spørgsmål.

Det er normalt at der kommer blødningsuregelmæssigheder, når man begynder på p-piller, og blødningerne bliver i de fleste tilfælde mere regelmæssige efter 3-6 måneder. Kraftige blødninger kan give tykt, sort blod og smerter, som du beskriver det.

Det er rigtigt, at hvis man ikke har nogle problemer med sine p-piller, kan man tage to pakker i træk. Men når man begynder at bløde før p-pillepakken er færdig, vil det bedste være at holde den normale 7 dages p-pille pause mellem de to pakker. Det kunne du selvfølgelig ikke vide.

Jeg synes, du skal bestille en tid hos din læge, der bedre vil kunne vurdere hvorfor du har den langvarige og kraftige blødning, og om du skal fortsætte med de p-piller, du har fået. Din læge vil måske lave en gynækologisk undersøgelse. Det kan godt føles pinligt og lidt ubehageligt, men tænk på, at din læge har gjort det mange gange før, og at det kan være nødvendigt for at hjælpe dig. Du skal fortsætte med at tage p-pillerne ind til du har været ved lægen, og I har fundet ud af, hvad du så skal gøre.

Mange hilsner

Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program