kræft?

brevkassespørgsmål

kræft?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 år 2 måneder siden

Hej, 

jeg har fundet ud af at jeg har et lille sort modermærke helt nede ved åbningen af fissen. 

den er på størrelse med hvis man tiger en tusch og hurtig trykker ned på et stykke papir så den er ikk særlig stor, den er helt sort. 

jeg er bange for at jeg har en form for kræft (ved godt at der er noget der hedder modermærkekræft). 

men at tage til lægen og deså skal kigge på den helt dernede er virkelig grænseoverskridende. hva vil i sige jeg skal gøre? og ud fra det jeg har fortalt lyder det så som en orm for kræft?

Svar: 

Hejsa

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg kan godt forstå, du er bekymret, men jeg kan desværre ikke helt tage bekymringen fra dig. Selvom du fortæller, hvordan modermærket ser ud, er det svært for mig at sige, om det lyder som modermærkekræft. Men som du beskriver, er der mange ting, der gør det til et normalt modermærke. Det lyder som om det er tydeligt afgrænset, ensartet i farven og ikke vokser, det er gode tegn.

Der findes to slags kræft i huden, den ene kommer typisk på områder, der enten har været udsat for solstråler gennem lang lang tid typisk i ansigtet, hudkræft , eller i meget høje doser (solskoldning), modermærkekræft . Derfor lyder det usandsynligt, at det er kræft, du har på fissen.

Men for at være på den sikre side er det vigtigt, at du får din læge til at kigge på modermærket. Selvfølgeligt er det grænseoverskridende at skulle vise lægen sin fisse og det må man også gerne starte med at sige - altså at det er et grænseoverskridende emne. Men et er sikkert, din lægen har helt sikkert set mange fisser i sin tid som læge, i alle aldre og med forskelligt udseende. Husk at lægen er professionel og er der for at hjælpe dig.

Jeg håber du kan bruge svaret, link'ene er mest for, du kan se, hvad man skal være opmærksom på.

Mange hilsner

Eva

Evas billede
Eva fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program