Kronisk sult

brevkassespørgsmål

Kronisk sult

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 8 år 8 måneder siden

hej brevkasse, jeg skiver fordi jeg i dag har oplevet noget mærkeligt jeg aldrig har oplevet før.

i går aftes efter jeg havde spist aftensmad var jeg entlig ikke helt mæt men der var ikke mere mad tilbage så jeg lod det ligge og lagde mig til at sove på det tidspunkt, rimelig sulten. da jeg vågner her til morgen er jeg forfærtelig sulten og piser 3 gange så meget som jeg plejer til morgenmad men sulten ville bare ikke gå væk. jeg havde faktisk svært ved at stoppe det sidste mad ned i mig men jeg tænkte at jeg måtte spise til at jeg ikke følte den forfærtelige sult der rumlede i min mave længere. til sidst gav jeg op og i løbet af dagen småspiste jeg mere end jeg plejer imellem frokost og aftensmad. til aftensmad spiste jeg også en del men det var somom at maden gjorde mig mere sulten end jeg var før. jeg blev svimmel og træt, jeg ved ikke om det var fordi jeg havde spist så meget eller om det var fordi jeg var ved at blive lidt nervøs for hvad der dog kunne gå for sig (det havde jeg jo entlig hele dagen da sulten ikke var lille, men virkelig gnavede i min mave) jeg er på p-piller og har været det i en del måneder, jeg har en kæreste som jeg har sex med men jeg er god til at tage pillerne hverdag kl. 19 og har aldrig glemt det så jeg kan på næsten ingen måde være gravid. men. i skolen har vi lært om p-piller og hvordan deres funktion er og jeg havde besluttet mig for at se hvordan min krop ville reagere hvis jeg sprang min 7 dages pause over hvilket min lærer sagde der ingen bivirkninger var ved. problemet er at det faktisk ville være i dag at jeg skulle have haft min mens hvis det var. derfor ved jeg ikke om det har noget med det at gøre eller det bare var et tildfælde. håber i kan hjælpe mig da jeg er træt af at have ondt i maven.

Svar: 

Hej du

Unge mennesker kan til tider godt have en næsten ustyrlig sult. Det er der ikke noget galt i, og det går over at sig selv. Hvorvidt dine p-piller spiller ind i din sult er straks sværere  at svare på. Man ser dog nogle gange, at brug af p-piller kan føre en vægtøgning med sig. Men det er bestemt ikke sikkert, at dine p-piller har noget med sagen at gøre - også selvom om du springer 7-dages pauserne over. Som sagt, så har unge mennesker af og til stor appetit, og jeg synes, at du skal se det lidt an og ikke bekymre dig for meget. Skulle det mod forventning fortsætte i lang tid, altså flere måneder, så er du velkommen til at skrive igen.

Håber at svaret om ikke andet kan berolige dig lidt.

Venlig hilsen Jens-Christian 

Jens-Christians billede
Jens Christian har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program