Kløe i skeden

brevkassespørgsmål

Kløe i skeden

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 år 6 måneder siden

Hej! Jeg er en pige på 17, som ofte har kløe i skeden. Jeg har lidt rødt udslet oppe ved hårene og så klør det ret tit.

Hvad kan det være?

Svar: 

Hej med dig

Kløe i og ved skeden kan skyldes forskellige ting, og er noget som mange kvinder vil opleve fra tid til andet gennem hele livet. Tit kan det have noget med hygiejnen at gøre. Hvis området vaskes for grundigt, for længe eller med for meget sæbe, så kan hud og slimhinder blive irriterede, tørre ud og begynde at give kløe. Så lidt mindre intimpleje kan tit hjælpe på problemet. Der findes også sæber i supermarkedet, som er velegnede til intim pleje og ikke irriterer så meget som almindeligt sæbe. Hvis det ikke hjælper, kan du få din egen læge til at vurdere det. Det kan nemlig i sjældne tilfælde skyldes en infektion, fx. skedesvamp, som kan kræve antibiotika.

Håber du kan bruge svaret.

Venlig Hilsen Jens-Christian

Jens-Christians billede
Jens Christian har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program