kleptoani
kleptoani
hey jeg tror jeg lider af klomani og jeg er bestemt ikke stolt. jeg tager ting at at ville det eller skulle bruge det tit tager jeg neglelak fra min søster og jeg skal ikke bruge neglelak jeg er en dreng jeg har taget noget i butikker som jeg ikke skulle bruge som fx en toilet børste hvad skal jeg med den? jeg hader dette jeg kan ikke lade være men jeg vil ikke tage ting jeg vil være advokat og jeg er klog det er slet ikke det jeg kan bare ikke lade være trængen til at stjæle styre nærmest mine hænder, og jeg kan ikke stoppe dem. dette kan ikke fortsætte! kan jeg være kleptoman? jeg fortryder hvad jeg har gjord men kan ikke stoppe hver dag er en stor skyldfølelse hvorfor gør jeg dette? hvad sker der med mig?
Hej med dig
Det kan være svært at bede om hjælp hvis det handler om noget man ikke er stolt over, så det er rigtig flot at du tør fortælle om din mistanke til at du lider af kleptomani.
Det der kendetegner kleptomani er netop at man ikke kan lade være med at stjæle ting, selv om man godt ved det er forkert og prøver at lade være. Ofte er det små ting der ikke har nogen stor værdi. Det er altså ikke fordi man skal bruge tingene. Tit føles skam bagefter.
Jeg tror allerede du har arbejdet med det i dig selv en periode, og siden det ikke har hjulpet, så må du nok hellere søge hjælp udefra. Ofte vil behandlingen være en slags terapi. Din læge kan hjælpe dig med at finde ud af hvad der er af muligheder der hvor du bor. Det er en god ide at være så ærlig omkring dine problemer som du kan, så din læge forstår hvad det handler om. Du kan også fortælle om din mistanke om kleptomani.
Held og lykke med det!
Mvh
Asger