Kemo
Kemo
Hej jeg er fornylig fået konstateret lungekræft og jeg har ikke ord der kan forklare hvordan jeg har det omkring det men jeg er begyndt på kemo og jeg får det simpelthen så dårligt af det så mit spørgsmål er er der noget jeg kan gøre for at det bliver lidt nemmere at holde ud?
Hej du
Det er en barsk sygdom, som du har fået konstateret. Det gør mig meget ondt at læse.
Det er velkendt, at kemoterapi kan medføre stærke bivirkninger, som du tydeligvis også får. Nogle bivirkninger kan behandles med medicin. Fx kan kvalme behandles med kvalmestillende medicin. Det er dog forskelligt fra person til person hvilke bivirkninger, der fylder mest. Og hvad man kan gøre for dig, vil afhænge af de symptomer, du oplever.
Under alle omstændigheder, så er behandlingen af bivirkninger til kemoterapi en specialistopgave, som skal varetages, der hvor du behandles for din kræftsygdom. Så jeg vil foreslå dig at tage kontakt til den afdeling, hvor du bliver behandlet og drøfte det med dem. Du kan undertiden også tale med din egen læge om det. Endelig er det kræftens bekæmpelses hjemmeside - www.cancer.dk -, hvor du kan læse og få gode råd.
Jeg håber at du kan bruge svaret. Du er velkommen til at skrive hertil igen.
Venlig hilsen Jens-Christian