Kan det være dårlig form?

brevkassespørgsmål

Kan det være dårlig form?

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 14 år 9 måneder siden

Hejsa med jer :) ' jeg skriver lige da jeg er ved at være lidt bekymret faktisk. Jeg er af den type at smerte bare er svaghed der forlader kroppen og at det ikke er noget man piver over, hvilke bla. er derfor jeg har svært ved at få til min læge så meget som jeg bør, føler jeg ret meget i vejen. Jeg har hele mit liv været en meget aktiv pige, elsker sport! Men efter en indlæggelse på psyk. og efter noget behandling mod anoreksi har jeg været nødt til at skære ned på min motion, hvilke i mine øjne virker som at jeg slet ikke har lavet noget i et år nu, og er derfor ikke i lige så god form længere. Nu er jeg begyndt at løbe igen gerne 2-3 gange om dagen, men er startet op i det små med 1 gang om dagen. Nu er mit problem så at: Jeg løber gerne i en halv time mindst og jeg giver mig selv 100% lige indtil mine ben simpelthen ikke kan bære mig længere, men eftersom jeg ikke er i nær så god form længere hiver jeg meget efter vejret når jeg løber. Når jeg kommer ind igen op ind på mit soveværelse falder jeg om på min seng og kan ikke få vejret, har ondt i maven men har vildt ondt i lungerne! Vær gang jeg trækker vejret gør det simpelthen så ondt jeg slet ikke har lyst til at trække vejret. Sådan er det vær eneste gang! Og der går flere timer før jeg kan trække vejret helt uden at det gør ondt. Er det bare fordi jeg er i dårlig form eller hvordan og hvorledes ? Kærlige tanker fra Anja :)

Svar: 

Kære Anja.

Det lyder som om du har fået en god hjælp omkring din anoreksi, det er jeg glad for at høre. Det er også fint at du dyrker motion igen, men det skal selvfølgelig ikke gøre ondt eller være ubehageligt, så jeg kan godt forstå du skriver.

Når du løber udendørs, og især i denne kolde vintertid, kan du godt få en fornemmelse af at få ondt i lungerne, især når du anstrenger sig meget, som jeg kan høre du gør. Meget kold luft kan godt være hårdt for overfladen i luftvejene, og derfor opstår der ubehag, ja måske endda smerter, når man trækker vejret. Der kan også komme lidt hoste. 

Ud fra det du skriver, så tror jeg det er en kombination af at luften er kold og at du overanstrenger dig og presser dine lunger for meget. Prøv at løbe lidt langsommere og se om ikke det hjælper.

Du skriver du gerne vil løbe 2-3 gange om dagen. Det er alt for meget, og det skal du ikke. At træne så meget er direkte usundt, og du kommer til at ødelægge din krop. Kroppen har brug for hvile mellem træning og gerne 48 timer, specielt hvis du presser din krop 100%, som du fortæller du gør. Du kommer ikke i god form af at presse din krop 100% 3 gange om dagen, men derimod ved at variere din træning, og lade kroppen få ro til at komme sig når du har presset den hårdt.

Hvis du gerne vil træne oftere, måske én gang om dagen, skal du træne på forskellig måde, så du ikke belaster kroppen ens hele tiden. Feks løb en dag, svømning en anden dag, og styrketræning en tredje dag. Motion hver 2. dag er er rigeligt til både at komme i god form, og ikke belaste kroppen for meget:-)

Hvis du føler du ikke kan få luft, altså næsten desperat må hive efter vejret uden det hjælper, eller at smerter går om i ryggen, ud i venstre arm eller op i kæben, skal du tale med din læge, for så kan det være astma, eller anden sygdom som skal undersøges nærmere. Hvis det ikke bliver bedre når vejret bliver lidt lunere synes jeg også du skal tale med din læge. Og du skal ikke føle du er til besvær. Det er lægens job at tale med mennesker der ikke føler sig helt raske, så det skal du ikke tænke på.

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers kan du altid skrive igen, :-)

De bedste hilsener fra Lea

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program