Jag i skede
Jag i skede
Hej jeg er gravid i 14. Uge og har de sidste dage oplevet en del stikkende jag i selve skeden. Det kommer og går hurtigt og er der ikke konstant, men det sker flere gange om dagen. Det føles ikke som de almindårlige ligamentsmerter. Jeg ved ikke om det har en sammenhæng men jeg oplever også lidt kløe, tror det er omkring urinrøret og vandligt udflåd som næsten er lige så tyndt som urin. Bør jeg være bekymret?
Hej med dig,
Graviditeten er en fase hvor kroppen gennemgår en masse forandringer, og er mere sårbar. Hvis du oplever smerter eller ubehag i forbindelse med din graviditet er det altid en god ide at søge hjælp hos din læge, jordmoder, fødeafdeling afhængigt at hvor langt du er i forløbet.
Kløe omkring urinrøret kunne tyde på en urinvejsbetændelse, hvilken kan være til fare for fosteret. Søg læge, der vil undersøge din urin.
Udflåd og smerter fra skeden kan være almindeligt i forbindelse med en graviditet, men det kan også være noget der kræver at du får lavet en gynækologisk undersøgelse. Du kunne jo passende fortælle om det, når du bestiller tid til urinprøven ovenfor.
Det behøver ikke være noget af betydning, men særligt under graviditet kan det være fint med en ekstra tur til lægen når der opstår symptomer som man er usikker på.
Mvh David