hvorfor er man bøsse?

brevkassespørgsmål

hvorfor er man bøsse?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 4 måneder siden

hejsa :-D

jeg ved ikke helt om den skal sendes her inde, men kan ikke rigtig finde ud af hvor mit spørsmål skal sendes hend? så prøver her.

hvorfor er man bøsse ( er selv bøsse) min søs siger at det er noget galt oppe i hjernen, ligesom ocd eller adhd. (tager det ikke selv så hårdt da vi er meget åbne i vores familie). jeg tror det er en form for evolution, af en eller anden art. fordi vi er overbefolket, så på den måde vil der ikke komme så mange på jorden.( tror også selv det er derfor der er kommet mange andre sygdomme, som kræft og ADIS.) kan du /I finde noget. vil også gerne have en personlig mening.

håber i/ du kan hjælpe :-D

tak på forhånd :-)

Svar: 

Hej med dig

Det er sørme et spændende spørgsmål, du stiller der. Jeg kan dog sige, at jeg ikke kan give dig et rigtig godt svar, og det tror jeg forøvrigt heller ikke, der er så mange andre der kan. Så vidt jeg ved, ved man ikke, hvorfor der er nogle, der er homoseksuelle. Det er noget der bliver forsket en del i, og der er da også nogle teorier, men altså ikke nogen helt sikre forklaringer.

I gamle dage blev det at være bøsse betragtet som en sygdom. Dengang troede man, at der var noget galt med hjernen. De tanker er man ( i hvertfald i den vestlige verden) heldigvis gået væk fra. Læger vil i dag ikke sige, at homoseksualitet er ligesom at have OCD eller ADHD, som du selv nævner. Noget der interesserer forskerne meget er om det at være homoseksuel er medfødt eller erhvervet, dvs kommer pga de påvirkninger man får i barndom og ungdom. Nogle undersøgelser tyder på at homoseksualiteten allerede bliver anlagt i fostertilværelsen, enten som påvirkninger på fostret, når det ligger i livmoderen eller via generne, som fostret jo får fra sine forældre. Men der er ikke noget entydigt. Forskerne har ikke fundet et særligt 'homo-gen'. Jeg tror dog, at alle der beskæftiger sig med det her emne er enige om, at det er meget komplekst. Det skyldes blandt andet, at vores seksualitet kan være påvirkelig af den kultur, vi lever i. 

Jeg ved ikke, om der er nogen idé med homoseksualitet. Om det er naturens måde at forsøge at undgå overbefolkning, skal jeg ikke kunne sige.  Selv hælder jeg til, at det  er et udtryk for den variation, der er hos mennesker. 

Se, det var som tidligere skrevet ikke et svar på dit spørgsmål, men jeg håber, at du kan bruge det til noget alligevel.

Mange sommer hilsner fra Kathrine

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program