Hvordan med det gynækolog?
Hvordan med det gynækolog?
Jeg overvejder at gå til en gynækolog, da jeg synes det lugter forneden, og jeg har ondt i venstre side af underlivet. Ringer man bare til lægen, og siger at man gerne vil have en tid ved en gynækolog, eller hvordan skal man gøre det. Og spørger de hvorfor osv? og hvad kan det egentlig skyldes, at man nogle gange har en stikken i underlivet?? Har også tænkt på.. Ja, synes det er lidt pinligt, men har fået sådan en "vorte"-agtig ting ved endetarmen.. Den stikker ud.. Hvad er det!!!!:O
Hej! Mange tak for dine spørgsmål. Jeg synes, det er en god idé, at du gerne vil have en til at undersøge dig forneden.
Man kan komme til en gynækolog, hvis man får en henvisning fra sin læge. Men mange ting kan din egen læge klare, så det er ikke sikkert, at det bliver nødvendigt at komme til gynækolog, når din egen læge har undersøgt dig. Så det, du skal gøre er at bestille en tid hos din læge. Nogle læger har tidsbestilling over nettet: www.min-læge.dk. Så er det nemt at skrive de symptomer, du har skrevet hertil. Ellers siger du det bare til sekretæren, når du bestiller tiden. Hun er vant til at unge piger bestiller tid til gynækologisk undersøgelse hos lægen, så hverken sekretæren eller lægen synes, det er spor underligt eller pinligt.
Det kan være lidt svært for mig at svare på, hvad din stikken i venstre side af underlivet skyldes, når jeg ikke kan undersøge dig, men fordi det kan skyldes en underlivsbetændelse med fx klamydia, bør du gå til din læge.
Den vorte-agtige ting ved endetarmen kan være en kønsvorte (kaldes også kondylom), en hæmorroide eller en uskyldig hudflap. Det kan din læge også fortælle dig, når han undersøger dig.
Venlig hilsen Christine