Hvad sker der?

brevkassespørgsmål

Hvad sker der?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 5 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg har på en måde et problem. Min veninde drikker mega meget vand, sådan ca. 8 kæmpe glas om dagen, hun siger det er for at tabe sig. Hun har ikke madpakke med i skole og sådan noget. Hun klager nogengange over at hun er sulten, men når jeg spørger om jeg skal hente noget, siger hun nej. Jeg ved ikke hvor meget hun mosionerer. Hun er tit i dårlig humør, og det går nogengange ud over mig. Når hun spiser hos mig, spiser hun næsten ikke noget. Hendes mor tvinger hende nogengange til at spise fx. morgenmad. Det er sådan lidt underligt. Hjælp mig, hvad sker der med hende? :( Hilsen Ea

Svar: 

Kære Ea!

Jeg kan fornemme, at du er en rigtig god veninde, og jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret, når du oplever det, som du beskriver. Det lyder som om, du er bekymret for, om din veninde har en spiseforstyrrelse. Det ved jeg ikke, om hun har, men det lyder som om, at det er lidt svært for dig at se hvordan hun har det. Det må også være hårdt, når du gerne vil hjælpe hende, men at hun ikke rigtig vil tage imod din hjælp, og også at hendes dårlige humør går ud over dig.

Jeg synes, du skal prøve at snakke med hende om det, for at høre, hvad det hele går ud på. Det kan godt være, at det er svært at snakke med hende, og at du ikke helt forstår hende, men du viser i hvert fald, at du interesserer dig for hende og du kan fortælle hende, at du er bekymret. Det kan også være en rigtig god idé at snakke med fx din mor eller far om det, du går og tænker på. Du er også meget velkommen til at skrive ind til brevkassen "når det gør ondt inderst inde" eller til vores chat. Begge steder sidder der voksne, som er vant til at tale med unge, der har det svært, og de kan derfor også give dig nogle gode råd til hvordan du skal forholde dig til din veninde.

Jeg håber, det kan hjælpe dig lidt!

Venlig hilsen Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program