Huller i ørerne

brevkassespørgsmål

Huller i ørerne

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 14 år 8 måneder siden

Jeg har længe overvejet at få huller i ørerne, men både jeg og mine forældre er bekymrede for om der går betændelse i og hvad der kan være af andre problemer. Desuden har jeg også en del allergi (ikke nikkelallergi), så mine forældre vil ikke have at jeg får et nyt problem. Kan du skrive hvilke konsekvenser det kan have, at få huller i ørerne? I hvilke forretninger er det bedst at få lavet, og hvor meget "vedligeholdelse" kræver det?

Svar: 

Hej du!

Du lyder som en rigtig fornuftig pige, som undersøger sagen grundigt inden du kaster dig ud i det, og det syntes jeg er rigtig flot! :-)

Nu skriver du ikke hvor i øret du vil have lavet hullerne, men jeg regner med det er i øreflippen, altså det nederste af øret. I har ret i der kan gå betændelse i hullet når man har fået det lavet. Men hvis man passer det ordenligt så er risikoen lille.

Når/hvis du skal have lavet huller i ørene, så syntes jeg det er bedst du går til en guldsmed, som har de rigtige øreringe at skyde i øret.

De øreringe som de bruger, skal være nikkelfrie, specielt hvis der er at du har meget problemer med allergi. Når de er skudt i øret, så skal de sidde i et godt stykke tid (4-6 uger), til såret er helet op. Der kan godt komme lidt væske derfra de første par dage.

I den periode må man ikke tage dem ud, men det er en god idé at dreje dem et par omgange i løbet af dagen, så de ikke sætter sig fast i hullet.

Nogle renser det med Klorhexidin en gang om dagen, som kan købes på apoteket. Klorhexidin er en rensende væske som man kan smøre omkring hullet med en vatpind.

Efter de 4-6 uger, vil der normalt ikke være mere "vedligeholdelse" ved det, og man kan skifte øreringene ud. Nogle oplever at hullerne kan blive irriteret hvis de skifter øreringe for ofte. Hvis det skulle ske at der går betændelse i det, så kan man altid tage øreringene ud og lade hullet gro sammen igen. Men ofte vil der ikke være nogle problemer.

Jeg syntes at det var en god idé hvis du tog din mor/far med ned til guldsmeden, hvis du skal have lavet huller i ørene. Ofte har de også nogle gode tips til hvordan man bedst plejer de nylavede huller i ørene :-)

Venlig Hilsen

Iben

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program