hovedpine, svimmel, nakkesmerter og synsforstyrrelser

brevkassespørgsmål

hovedpine, svimmel, nakkesmerter og synsforstyrrelser

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 13 år 10 måneder siden

Kære brevkasse. I sidste weekend skulle jeg flytte nogle flyttekasser fra loftet og ned i mit værelse. og de skulle også op igen. Så da de skulle op tog jeg dem i armene og så løftede jeg dem oven med hjælp fra hovedet - hvis I forstår. Nå men det er lige så I ved hvad jeg har lavet. Ellers har jeg holdt vinterferie hvor jeg har slappet af og gået ture :) nu til den mere trælse del - er startet i skole igen. Jeg går på en erhvervsskole hvor jeg skal uddanne mig industritekniker - så står op ved maskiener hele dagen næsten. Jeg er begyndt og få ondt i hovedet - en underlig fornemmelse af ondt i hovedet. Og så bliver jeg svimmel hvis jeg gør nogle anstrengende bevægelser, og har en klemmen i nakken. Har også snakket med kærsten om at jeg tit har svært ved at fokusere - har fået kontaktlinser i efteråret og de passer perfekt så burde ikke være mit syn der er noget i vejen med. Men de ting påvirker mig, for blir jo hurtigt træt indimellem :( tror I det er efter jeg har løftet de tunge kasser? eller kan der være noget andet i vejen? hvad kan det evt. være??? Det genere mig meget - så derfor skriver jeg til jer.

Svar: 

Hej med dig!

Det lyder ikke rart med de ting, du beskriver. Jeg kan godt forstå, du bliver træt. For mig at se kan det nok skyldes både de tunge løft og at du står ved maskiner næsten hele dagen. Du har nok brugt nogle muskler i nakken, du ikke er vant til at bruge, da du flyttede flyttekasserne ned fra loftet. Det kan godt give nogle spændinger og ondt i hovedet. Og at du så også står ved maskiner hele dagen eller hvis du har meget at se til kan måske gøre, at du får flere symptomer end bare ondt i hovedet og nakken. Du kan prøve at lave udstrækning af nakken, hvor du bøjer hovedet langsomt frem og mærker hvordan det trækker i musklerne i nakken og ryggen. Flyt hovedet en lille smule ad gangen til siden og gør det bagefter til den anden side. Og prøv også i løbet af dagen at tænke over at slappe af og holde skuldrene nede. Hvis de har en tendens til at krybe om mod ørene kan det også give de gener, du beskriver.

Hvis det fortsætter med dine symptomer, synes jeg du skal gå til din læge. Du kan også gå til din optiker og få dem til at tjekke dine øjne en gang til, for hvis man ikke ser så godt kan det også godt give nogle af de klager, du beskriver.

God bedring!

Kærlig hilsen Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program