Hostet i 2 uger

brevkassespørgsmål

Hostet i 2 uger

brevkassespørgsmål af
Alberte
18 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

 

Hej brevkasse

jeg har nu hostet i snart 2 uger. Så noget rigtig irreterende tør hoste hvor der intet er at hoste op. Dog er der som om jeg har klump slim i halsen når jeg vågner om morgenen. Jeg har været forkølet så der jo nok en fortsættelse af det men jeg synes bare det lidt mærkeligt at jeg bliver ved med at hoste. Jeg synes dog det har stilnet lidt af. Hvor lang tid vil der gå før det stopper? For nu er det begyndt at blive ret irreterende.

Svar: 

Hej med dig,

Tak for dit spørgsmål. Det er godt at du er opmærksom på dit eget helbred. Det er et sundhedstegn vi indenfor lægeverdenen kalder "egenomsorg" og er en forudsætning for at kunne mærke og håndtere når kroppen opfører sig anerledes. Ofte vil det være det der bringer folk til lægen.

Hoste er et såkaldt Luftvejssymptom. Der kan være mange årsager til hoste, langt hyppigst er luftvejsinfektioner (forkølelse, halsbetændelse, lungebetændelse) eller kroniske lungelidelser (Rygerlunger (KOL), Astma, Bronkitis). Det kan også være et tegn på allergisk reaktion. Oftest kan man alene på varigheden, typen, ophostet og følgesymptomer stille diagnosen eller skelne mellem alvorlige og fredelige tilstande.

Hos unge mennesker bør man kontakte læge, hvis man har hostet dagligt i mere end 1 måned, eller hvis der kommer følgesymptomer som blodig hoste, høj feber, hududslæt, svimmelhed eller brystsmerter.

De symptomer du beskriver lyder til at være resultatet af en fredelig luftvejsinfektion, og jeg håber at du allerede har fået det meget bedre når du læser dette svar. Er det ikke tilfældet, eller oplever du nogle af ovenstående følgesymptomer, bør du kontakte din egen læge, og lade ham lytte på dig.

Jeg håber det var svar på dit spørgsmål,

Mvh
David.

Davids billede
David har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program