hjælp!!! :s
hjælp!!! :s
hej cyberhus jeg er en pige på 17 år som har et problem.. det gør rigtig ondt når jeg tisser.. det har stået på siden nytårsaften hvor jeg fik finger af en dreng.. kan det have noget med det at gøre? i starten gør det ikke ondt men il sidst kommer der smerter også er mit tis en bitte smule lyserødt synes jeg men det er lidt til sidst. jeg vil gerne gå til lægen men hvis jeg har en eller anden sygdom skal mine forældre så have det at vide??
Kære du.
Det er godt du skriver ind, når du er i tvivl. Det er simpelthen så ubehageligt hvis det svier, når man tisser.
Det kunne godt lyde som om du har fået en blærebetændelse. Urinrøret er meget følsomt for bakterier og især hos kvinder, som har et kortere urinrør end mænd, kravler bakterierne let op i blæren. Det er en god idé at gå på toilettet og tisse hver gang man har haft sex (og også fået finger), da man nemt bliver udsat for en masse bakterier. De bliver skyllet væk, når du tisser og dermed gør du risikoen mindre. Hvis det stadigvæk gør ondt bør du gå op til din læge - her vil du skulle lave en urinprøve, hvor de tjekker om du har blærebetændelse. Din læge har tavshedspligt og fortæller det ikke til dine forældre.
Din læge vil nok også spørge om du har haft ubeskyttet sex. Svien ved vandladning kan f.eks også være et tegn på klamydia og det er vigtigt at have dét med i overvejelserne. Hvis du har haft ubeskyttet sex - dvs. sex uden kondom - er det en god idé at blive testet for kønssygdomme.
Det kan også være at du har fået en rift nytårsaften som svier og har blødt lidt når du tisser. Så vil det nok være helet nu og gået over.
Jeg håber du kan bruge mit svar.
God bedring - mange hilsner fra Mette