Hjælp!
Hjælp!
Hej Cyberhus. Jeg har her de sidste par dages tid haft det underlugt. Men idag er den hel gal, jeg har kvalme, svimmelhed, hulommelsestab, kan ikke huske igår og idag, kun i småstykker. Og har det rigtig underligt, som om at jeg er ved at blive sindssyg. Føler ikke at jeg kan gøre noget ved det her, at jeg er magtesløs. Har læst om det på Gooogle, men for at være ærlig, bliver jeg skræmt over de ting der står. Det er lugesom et mareridt jeg ikke kan komme ud af. ligesom om at jeg ikke er tilstede hvor jeg er. Hjælp! Hilsen Nicklas
Hej Nicklas
Velkommen til cyberhus, og jeg synes det er godt du skriver herind. Det lyder rigtig ubehageligt for dig, sådan som du beskriver, at du har det. Det kan være rigtig skræmmende at søge på internettet på, hvad man kunne fejle, Som du har gjort. Nu ved jeg ikke, hvad du har læst, men jeg kunne godt forestille mig det ikke var rare ting. Når man så først bliver bange kan tingene føles endnu værre end de var til at starte med. Jeg kan ikke ud fra, hvad du skriver fortæller dig, hvad der er galt. Kvalme og svimmelhed kan man få af mange ting, blandt andet, hvis man ikke har spist længe eller hvis, man har en almindelig , ufarlig virusinfektion. Jeg synes det lyder til, at du ikke har det så godt psykisk, når du skriver, at du har følelsen af et mareridt, som du ikke kan vågne op af og følelsen af at være ved at blive sindsyg. Hvis man ikke har det så godt psykisk kan det også gå ud over hukommelsen, men det er ikke noget man skal gå rundt med længe før man får set en læge. Jeg synes, at du skal tale med dine forældre omkring, hvordan du har det.
Hvis du stadig har det skidt med kvalme, svimmelhed og følelsen af hukommelsestab, så synes jeg, at du skal få dine forældre til at bestille en tid ved lægen, jeg tænker at lægen nok ville kunne berolige dig, når først han eller hun har talt med dig og undersøgt dig. Jeg synes også du skulle prøve chatten, når man er blevet så forskrækket og utilpas som du er, kan det være godt at få talt ud om det og få sat ord på sine følelser.
Jeg håber,at du har fået det bedre.
Hilsen Malene