herpes Eller anden sygdom?

brevkassespørgsmål

herpes Eller anden sygdom?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 3 uger siden

Hej rådgivere:) Jeg har haft sex. Men ALTID brugt kondom. Jeg har lagt mærke til at jeg har fået noget som ligner en "kugle" ved siden af min skede? Kan det være fordi jeg er begyndt at barbere mig i underlivet? Eller er det en sexsygdom? Den minder lidt om en bums/vorte. Betyder det at jeg ikke kan have sex? -den urolige pige.

Svar: 

Hej urolige pige.

Det er godt, at man bruger kondom hver gang man har sex. Det beskytter mod langt de fleste kønssygdomme. En ting, som man dog godt kan få, selvom man bruger kondom er kønsvorter. Det er fordi at kønsvorter godt kan sidde hvor kondomet ikke dækker.

Herpes danner sår, der gør meget ondt, men de danner ikke en knude, bums eller vorte.
Det kan godt være en talgkirtel ved et af kønshårene, der er svulmet op. Det sker oftest, hvis man barberer sig i skridtet. Det kan også godt være en tilstoppet "Bartholincyste". Bartholincyster kan opstå, hvis udførselsgangen til bartholinkirlen bliver tilstopet. Bartholinkirtler sidder bagtil ved indgangen til skeden.

Jeg kan desværre ikke fortælle dig præcist hvad det er for en kugle, du har, for det kræver, at du bliver kigget på af en læge. Hvis det er en kønsvorte smitter den, men du kan få den behandlet ved lægen. Talgkirtler ved kønshårene og bartholincyster smitter ikke, og de behøver kun at blive behandlet, hvis der går betændelse i dem. Så bliver de røde og meget, meget ømme, når man går, sidder og har sex.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Mange hilsner, og god jul
Christine

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program