gravid

brevkassespørgsmål

gravid

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 14 år 8 måneder siden

Hej jeg ved virkelig ikke rigtig hvordan jeg skal skrive det her. Men jeg har p-stav og er dog sikker på at den er for gammel for den har vidst siddet der i mere end 3 år. Her forleden var jeg sammen med en fyr (ja på den der måde) og mit spørgsmål er så om jeg kan have blivet gravid? hvis den er gammel kan man vel godt. Men tjah det var nu bare det..

Svar: 

Hejsa.

Først og fremmest vil jeg sige, at det er fint du skriver når du er i tvivl.

En p-stav er det man kalder hormonel graviditetsforebyggelse. Det betyder, at man ligger staven ind under huden og så afgiver den en hvis mængde hormon, sådan at man som kvinde faktisk ikke har ægløsninger og dermed ikke kan blive gravid. Som du selv rigtigt påpeger, så bliver den "for gammel" efter 3 år. Det betyder dog ikke, at hormon niveauet som p-staven laver i din krop lige pludseligt falder efter 3 år. -  man kan bare ikke være sikker på at det er tilstrækkeligt højt til at beskytte mod graviditet efter 3 år. Hormon nievauet vil stadig være forhøjet og dermed højst sandsynligt stadig beskytte mod graviditet, men hvis du er i tvivl, synes jeg du skal tage en graviditetstest.

Så synes jeg i øvrigt, at du skulle få den skiftet så hurtigt som muligt hvis du stadig ikke ønsker at blive gravid.

OG så skal du også huske, at p-staven ikke beskytter mod kønssygdomme så man skal stadig huske at bruge kondom når man er sammen med en fyr. Det er ikke nok kun at beskytte sig imod graviditet.

Håber det var svar nok på dit spørgsmål, ellers må du skrive igen.

Mange hilsener, Susanne

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program