funktionel lidelse

brevkassespørgsmål

funktionel lidelse

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 8 år 4 måneder siden

hej

Kan du måske forklare lidt om funktionel lidelse? for det mistænker man at jeg har, altså på den måde hvor man er stresset. Men jeg er også begyndt at få mavekramper og sure opstød, så tænker lidt, kan det virkelig være pga funktionel lidelse, eller skyldes det noget andet? er også ked af det hele tiden, og har smerte hele tiden. Har det virkelig ikke godt mere! 

Svar: 

Kære du. 

Kan godt forstå, at du har spørgsmål omkring hvad funktionel lidelse er, for det er også svær at forstå.  Jeg vil prøve at forklare det, så godt jeg kan. En funktionel lidelse betyder, at kroppen får fysiske symptomer som fx mavepine, hovedpine, ondt i led, hjertebanken eller kvalme. De symptomer som man som person oplever, hænger dog ikke sammen med de fund som lægen finder. Dvs. at man som læge har undersøgt personen grundigt med alle mulige underøgelser som fx blodprøver eller røntgenundersøgelser, men alle undersøgelserne er normale. Personen man undersøger, føler sig dog stadig syg og har ondt, men fejler ikke noget med kroppen. Man kan altså ikke finde en kropslig årsag til symptomerne, da alle undersøgelser er normale.

Hvis man er stresset, så kan man også godt få symtomer fra kroppen som det du beskriver med ondt i maven, sure opstød og kvalme. Maven og ens spiserør fejler ikke noget, men ens krop reagerer på, at man måske ikke har det så godt og er ked a det. Så mavekramper og sure opstød kan godt være en reaktion på stress og/eller når man er ked af det. 

Det kan dog også være tegn på, at man har for meget mavesyre i mavesækken eller mavesækken er irriteret. Der skal være mavesyre i ens mavesæk, men der kan komme for meget mavesyre af forskellige årsager, som fx fedtholdigt mad, hvis man drikker alkohol eller spiser smertestillende tabletter. Det kan irritere mavesækken. Hvis din læge ikke har spurgt dig grundigt om dine mavesmerter, så skal du gå til lægen og tale med ham/eller hende om det. Der er nogle forskellige spørgsmål man så bliver stillet.  Det er helt ufarligt med de sure opstød, bare rigtig irriterende for dig.

Tænker dog på, at du skriver du er rigtig ked af det og har smerte hele tiden. Hvis du ikke har talt med nogen om det, så ville jeg helt sikkert anbefale det. Her kan du tale med en du er fortrolig med, eller din læge, der så kan tale med dig om muligheden for at blive henvist til en psykolog. Hvis din funktionel lidelse er pga du er ked af det/ stresset, så bliver smerterne kun bedre, hvis du for bearbejdet og talt med nogen om , at du er ked af det. Du skal også lære din krop at kende, og lære hvordan man mærker sin krop, hvis man er ed af det eller stresset. Det kan tage tid, men det kan godt lade sig gøre, at få det bede. 

Håber du kunne bruge mit svar og håber du får det bedre. 

Kh

Lærke

LærkeTAs billede
Lærke har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program