er jeg syg ?

brevkassespørgsmål

er jeg syg ?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 15 år 3 måneder siden

Igår har jeg haft ondt i hovedet hele dagen, jeg tog 2 panodiler, de virkede for omkring 5 minutter hver med omkring 1 times forskel på indtagningen, Jeg rystede og klappede også en masse selvom jeg har været indenfor heledagen under en dyne, jeg gik i bad med meget varmt vand og gik over, men hovedpinen blev ved indtil dagen efter, jeg sov cirka hele dagen igår og havde en masse slim i munden og næsen var stoppet.

Dagen efter føltes mit hoved underligt og når jeg bevæger f.eks en arm eller et ben bliver mit hoved forvirret, og da jeg vågnede var jeg meget hæs og når jeg sluger mit spyt for jeg meget ondt i halsen, er det her symptomer for en sygdom eller noget ?

Svar: 

Hej!

Det lyder som en hård omgang du har været igennem de sidste par dage, og jeg kan godt forstå at du gerne vil vide om du fejler noget.

Du skriver at du har hovedpine, fryser, har ondt i halsen, og sover meget. Det er typisk det man ser når man har en almindelig influenza. Der er mange der får det, især om efteråret og vinteren, og det går over af sig selv.

Det bedste du kan gøre er at klæde dig varmt på, få masser af varmt at drikke, få godt med søvn, og ellers give dig tid til at blive rask. Så det er helt i orden at du har været indenfor under dynen hele dagen :-)

Jeg synes du skal fortælle din mor og far hvordan du har det, måske kan de tage din temperatur og passe lidt på dig indtil du bliver rask.

Venlig Hilsen
Iben

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program