Er jeg ramt af en psykose 2?

brevkassespørgsmål

Er jeg ramt af en psykose 2?

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 3 måneder siden

Hej igen. Jeg skrev tidligere om mine oplevelser med stemmerne osv. Det er blevet værre, og jeg har snakket med min læge. Min mor ved ingenting endnu, men der er stor chance for at jeg skal indlægges på psykiatrisk hospital for skizofreni. Jeg er så bange for hvad der skal ske, for jeg mener ikke det er så slemt at jeg skal indlægges...

Svar: 

Hej med dig.
Tak for dit brev. Jeg vil starte med at sige, at det er super godt, at du har været hos lægen og talt med én om dine tanker og bekymringer, så du ikke står helt alene med dem.

Jeg kan godt forstå, hvis det hele er overvældende lige nu og det er helt normalt, at være bange for ukendte omstændigheder og ændringer i tilværelsen. Og det vil det selvfølgelig være, hvis du bliver indlagt på et psykiatrisk hospital.

Måske du kan tænke på det som en god ting for dig; som noget du skal igennem for at få det bedre. Du er også selv inde på, at du egentlig ikke synes, det er så slemt, hvis du skal indlægges.
Jeg er sikker på at det vil være en god ting for dig at blive taget lidt hånd om og du skal huske på, at det heller ikke er sikkert du bliver indlagt særlig længe.

Det vil selvfølgelig være svært ikke at fortælle det til din mor - i hvert fald hvis I bor sammen til hverdag. Jeg tror også din mor ønsker og vil gøre alt for at du har det godt. 

Hvis du ikke kan lide at sige det til hende, kan du skrive det i et brev i stedet - det er nogle gange lettere at fortælle lidt svære og komplicerede ting på skrift. Du kan også få hjælp til at sige det fra din læge.

Jeg håber du kan bruge mit svar og du må endelig skrive igen, hvis du får brug for det.
Pøj pøj med det hele - jeg er sikker på det nok skal gå fint det hele :-)

Mange venlige hilsner fra Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program