bulimi...

brevkassespørgsmål

bulimi...

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

Hej, tak fordi I gider hjælpe os unge.. Jeg har et lidt underligt spørgsmål til jer, som jeg har tænkt over i et stykke tid.. Når nu man kaster op, så kaster man vel både mavesyre og mad op jo, men hvis nu man en dag føler at man kaster sådan meget mavesyre op og måske føler at der ikke kommer så meget mad op. Er der så stadig mavesyre nok i maven til at bearbejde/nedbryde maden? Eller hvordan vil det så se ud i forhold til det? I må undskylde det er sådan et ulækkert spørgsmål, men det har bare fyldt rigtig meget i mine tanker på det seneste. Jeg håber i svarer :) Mange hilsener fra Maria

Svar: 

Hej Maria.

Det gør ikke noget at spørgsmålet måske er lidt ulækkert, jeg synes det er et fint spørgsmål, og synes det er godt du spørger når det er noget du går og tænker på.

Mavesyren er som du også skriver med til at nedbryde den mad vi spiser. Mest i forhold til at starte nedbrydningen af maden, og neutralisere eventuelle skadelige ting der måtte komme ned i maven. Den endelige fordøjelse sker først i tolvfingertarmen og tyndtarmen der kommer efter mavensækken. Når man kaster op, kaster man som du også skriver både mad og syre op. Derudover også galde som kommer længere nede fra tarmen. Man kan dog ikke kaste så meget op, at maden ikke bliver bearbejdet af syren. Der bliver nemlig hele tiden produceret ny syre i mavesækken, så på den måde slipper det aldrig helt op. Den mad du indtager, vil altså fortsat blive nedbrudt, også fordi, at syren ikke er så meget med i selve nedbrydningen, men mest forarbejder maden så den er klar til nedbrydning længere nede i tarmen.

Jeg kan næsten regne ud, både på overskriften på dit spørgsmål, og på det du skriver, at du har bulimi. Hvis du har brug for, eller lyst til at snakke med nogen om det, er du velkommen til at bruge vores chat mandag til torsdag fra kl. 14-19, og fredag fra 13-16. Her sidder der voksne der er vandt til at tale om alle mulige ting, både svære og lette emner, og de vil helt sikkert lytte til det du fortæller, og kan komme med gode råd og hjælp, hvis du ønsker at komme ud af din bulimi, eller bare snakke med nogen om det. Nu ved jeg jo ikke så meget om netop dig, da jeg vi jo taler her genenm skærmen, men jeg ved, at det er rigtig godt at tale med nogen hvis man har nogle problemer eller tanker der gør en ked af det, og som det er svært at komme af med. Derfor ville jeg lige skrive det med chatten til dig.

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive igen.

Hilsen Lea

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program