Brunt udflåd
Brunt udflåd
Hej. Nu går jeg altså bare lige til sagen. For 4 dage siden onanerede jeg og jeg brugte en gulerød til det. Der var ikke noget galt mens jeg gjorde det, men de sidste par dage er der kommet noget brunt ud af min tissekone. Bare rolig, jeg er fuldstændig sikker på det ikke er lort. Det har ingen lugt og det har en anden konsistens. Det er kommet lige efter jeg onanerede med gulerødden, så jeg tænker om det måske kan være grunden? Der kommer en del ud i løbet af en dag. Jeg tog et bad og vaskede mig grundigt dernede og håbede det så ville gå væk, men det er der stadig. Jeg er lidt bange for hvad det er, og det er desuden også ret irriterende at ens underbukser bliver brune. Jeg har lyst til at spørge min mor om det, men hun ved ikke at jeg onanerer. Jeg synes det ville være lidt pinligt/akavet at sige det. Men jeg har også kun gjort det 3 gange. Jeg håber virkelig i kan give svar, for jeg er ret bekymret. Tak på forhånd.
Hej Du
Det er en naturlig ting at onanere. Hvis du bruger gulerødder eller lignende ting, skal du sørge for at de er rene. Ellers risikerer du at få en infektion i skeden. Udflådet ændrer normalt lidt karakter i løbet af en menstruationscyklus, og lidt brunligt udflåd er ikke farligt i sig selv. Hvis der samtidigt opstår svien og kløen, kan det være tegn på ubalance i skeden, og i så fald kan din læge udskrive nogle stikpiller til dig, som kan hjælpe. Hvis du ikke har smerter, svie eller kløe, behøver du ikke bekymre dig om det. Se tiden lidt an, og se om ikke udflådet ændre sin farve tilbage til det, som det plejer at være.
I øvrigt, hvis du er fortrolig med din mor, tror jeg roligt, at du kan spørge hende. Hun har jo også været 15 år engang;-)
Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig videre.
Venlig hilsen Jens-Christian