Blødning en uge efter mens - missede ppiller - graviditet?

brevkassespørgsmål

Blødning en uge efter mens - missede ppiller - graviditet?

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 13 år 3 uger siden

Hejsa Brevkasse havde mens i forrige uge ( den stoppede for en uge siden ca) og sidste uge smuttede nogle piller. Imorges blødte jeg så ligepludselig, ikke meget. Ikke som min normale mens. Det er en blødning - ikke kun pletter, men stadig ikke helt som mens og resten af dagen har det været lidt pletblødning. hvad kan det skyldtes? sys ikke det kan være pillerne, da jeg kun har taget 3 af dem, så skulle min mens da ikke allerede komme......

Svar: 

Hej med dig.

Det er godt, du spørger efter råd, når du oplever forandringer i din menstruation, og når du har glemt nogle p-piller.

Når man har glemt p-piller, giver de ikke den beskyttelse, som de skal, og man kan derfor godt være blevet gravid. Du har ret i, at det ikke er din normale mens, der er kommet, når du kun har taget 3 p-piller.

Jeg synes, du skal tage til din læge og få taget en graviditetstest. Din læge kan også hjælpe dig med svar på, hvad du skal gøre, nu hvor du har glemt flere piller. Det kan også være, I skal have en snak om, der er andre præventionsmuligheder, der passer bedre til dig, hvis det er svært for dig at huske p-pillerne.

God efterårsferie.

Mange hilsner

Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program