Bemymret

brevkassespørgsmål

Bemymret

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 9 år 1 måned siden

Hej håber I kan forklare mig hvad det er jeg kan se i mit underliv. Når jeg tjekker mig selv hvor jeg ligger ned og og bruger et spejl kan jeg, når jeg spreder skamlæberne, se hvad deR kunne ligne en blå/ hvid rund stor kugle. Måske en ret dårlig beskrivelse, men tænker på om man overhovedet burde kunne se noget? Er forresten gravid i 16.uge og døjer med jag i skeden hvilket er årsagen til jeg tjekkede mig selv.

Svar: 

Hej

Først og fremmest, tillykke med din graviditet! Håber alt går som det skal og at du og dit barn har det godt. 

Og ja, du har fuldstændig ret - det er meget svært for mig, at sige hvad det kan være baseret på din beskrivelse. Det afhænger både af hvor den sidder, hvor stor den er og om den er øm osv. Men man kan sagtens have små taglknopper i underlivet, som er helt normalt. Desuden er der en ret stor hormonpåvirkning på din krop nu hvor du er gravid. Det kan også påvirke kirtlerne, som bl.a. sidder i underlivet. 

Men uanset hvad, så synes jeg du skal tage et smut til lægen og få kigget på det. Din læge behøver jo ikke lave en egentlig undersøgelse med udstyr. Han/hun kan bare kigge på den ydre del af dit underliv. Så det er hurtigt overstået og ikke ubehageligt. 

Mange gange held og lykke med din graviditet og god fornøjelse med livet som mor. 

Mange hilsner fra Line

Line har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program