Hej med Dig.

Jeg forstår dig udemærket, du er ikke den eneste der har det sådan. Det er normalt når man er barn/ung, at være bange i perioder. Nogle oplever det i længere tid, andre oplever det kun i korte perioder. Det er meget forskelligt fra person til person, og også forskelligt hvad man er bange for. Så ja, det er normalt at være bange, også uden helt at vide hvorfor.

Når det så er sagt, så synes jeg du skal prøve at tænke over hvad det præcis er, der gør dig bange, om det er nogen eller noget, noget helt bestemt, eller mere diffust. Når du så har fundet ud af hvad du er bange for, så prøv at spørge dig selv, om hvor sandsynligt det er, at det du er bange for vil ske. Altså hvor realistisk er din frygt. Feks. hvis du nu er bange for at der skal komme nogen når du skal ud med skraldet om aftenen. Så kan du spørge dig selv: Hvor sandsynligt er det, at den person vil komme forbi, og gøre dig noget ondt? Svaret vil højst sandsynligt være, at det ikke er særligt sandsynligt. Man kan også spørge sig selv: Hvad er det værste der kan ske? Og når man har tænkt på det værste, så spørge sig selv: Hvor sandsynligt er det, at det værste vil ske.

På den måde kan man helt nede på jorden få sat billede og ord på ens frygt, og måske få overbevist sig selv om, at det man er bange for, ikke er særlig sandsynligt, og derfor vil man godt kunne gennemføre det man skal, selvom man måske ikke synes det er det sjoveste i verden. Det er vigtigt at du ikke ligger under for din frygt, dvs. at du ikke indretter dit liv sådan, at du undgår det du synes er ubehageligt. Hvis du gør det, kan du komme ind i et mønster hvor du får flere og flere begrænsninger, og til sidst ikke kan leve og gøre normale ting. Jeg synes derfor at det er rigtig godt du skriver herind, for det viser, at du gerne vil gøre noget ved det, og det synes jeg er rigtig godt og flot, at du vil. 

Jeg synes du skal tale med dine forældre om det, og hvis de slår det hen og siger at det går over, så prøv at vise dem det her svar jeg skriver til dig. Det er vigtigt at de hjælper dig med at komme ud af din frygt, ikke fordi det skal fylde helt vildt meget i jeres hverdag, men fordi det er vigtigt at få noget støtte.

Du vil nok opleve, at det tager tid, at komme ud af den vandte tankegang om at være bange for ting. Du skal derfor regne med at det kommer til at tage noget tid. Du bliver ikke fri for din frygt fra den ene dag til den anden. Prøv at starte med mindre ændringer. Feks. begynd at sætte dig med ryggen til døren. Efter noget tid kan du begynde at gøre nogle af de andre ting du ikke føler dig tryg ved, og du vil opleve, at jo flere ting du kan klare, jo nemmere bliver det at tage det næste skridt. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og hvis du er villig til at arbejde med det, er jeg sikker på, at du kommer af den din frygt. Derudover håber jeg at dine forældre vil hjælpe dig med, at komme ud af dit mønster med at være bange, da man tit godt kan have brug for lidt opbarkning, og at nogen hjælper en med at ændre tankemønster.

Hvis det slet ikke går, og ikke bliver bedre, eller endda værre, så synes jeg enten du skal skrive igen, eller gå til din egen læge og tale med ham eller hende om det. Der kan du helt sikkert få hjælp og nogle flere redskaber til at komme af med din frygt.

Hilsen fra Lea