Allergi?

brevkassespørgsmål

Allergi?

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 8 år 10 måneder siden

Kære cyberhus jeg skriver fordi jeg er meget i tvivl om hvad mine øre fejler. Jeg har 3 huller i begge mine øre. Jeg har tidligere haft både ægte og uægte smykker i dem som ikke har skabt nogle problemer. Jeg har de seneste mange år kun gået med ægte Georg Jensen smykker i det yderste hul uden problemer, dog fik jeg noget infektion i det for et halvt år siden som jeg fik behandlet hos lægen og når det kommer frem smøre jeg det med cremen fra min læge også går det væk med det samme. Jeg havde så også ægte sølv øreringe i det midterste hul for nogle år siden ugen problemer men tog dem ud, har så for nylig fået nogle nye i julegave som jeg har gået med og pludselig hæver mine øreflipper op og der kommer masser af væske ud af dem, hullerne klør rigtig meget og de er røde og ømme indvendig som breder sig fra hullet ud af øret. Så tog jeg dem ud og rensede i saltvand i en uge og det hjalp på det, men fjernede det ikke helt også tog jeh dem i igen og nu er jeg tilbage til de hæver og klør men har stadig øreringe i hullet foran uden problemer. Kan jeg være allergisk overfor sølv siden jeg kan tåle de andre? Er det mon det ene sæt jeg ikke kan bruge?  Hvordan kan jeg rense det? Er det nødvendigt og gå til lægen? 

Svar: 

Hej med dig. 

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at du har problemer med rødme, væsken, hævelse og irritation i nogle af dine ørehuller efter at du er begyndt at bruge nogle nye øreringe. 

Øreringe og andre smykker indeholder ofte nikkel, som mange er allergiske overfor. Det kan give gener som der du beskriver, så mit bedste bud vil være at du har nikkelallergi. Men jeg kan ikke sige det med sikkerhed. 

Den lette løsning for dig ville jo være at lade være med at bruge de øreringe du lige har fået og så sikre dig at du fremover kun bruger øreringe af rene metaller uden nikkel. Jeg mener at man kan købe et testsæt på apoteket som kan vise om smykker indeholder nikkel. 

Hvis du vil vide med sikkerhed om det er nikkelallergi kan hudlæger vist lave en såkaldt "lappetest", hvor de tester om man har kontaktallergi overfor nikkel, men det er lidt omstændigt og det kræver en henvisning fra din praktiserende læge. 

Jeg håber at du kan bruge mit svar. 

Med venlig hilsen

Morten

 

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program