Afblegede pletter

brevkassespørgsmål

Afblegede pletter

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 14 år 7 måneder siden

Hej! Jeg har i årevis oplevet at der kommer afblegede pletter i mine trusser når jeg har brugt dem. Hvordan kan det være? Jeg bruger kun mild sæbe når jeg er i bad, og intet andet.

Svar: 

Hej du!

Det er rigtig irriterende at trusserne bliver misfarvet, især hvis det er ens yndlingstrusser :-)

I urinen findes der affaldsstoffer som kroppen udskiller, og et af de stoffer er ammoniak. Ammoniak gør at urin lugter, men det kan også være med til at misfarve stof, især bomuld. Det vil ikke misfarve hvidt bomuld, kun farvet.

Selv om man tørrer sig godt efter man har været på toilettet, så vil det stadig ”dryppe” lidt urin ned i trusserne, og derfor bliver de misfarvet. Det er sjældent at misfarvningen har noget at gøre med den sekret som kommer fra skeden.

Hvis du gerne vil undgå at få ødelagt dine trusser, så kan du bruge trusseindlæg. De findes til alle typer trusser, også G-streng hvis du bruger det. De kan købes på apoteket, eller i almindelige supermarkeder, hvor de findes samme sted som bind og tamponer.

Jeg håber du kunne bruge mit svar :-)

Hilsener fra

Iben

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program