3. brystvorte?

brevkassespørgsmål

3. brystvorte?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 15 år 7 måneder siden

Jeg har noget der ligner en skønhedsplet nogenlunde midt mellem brysterne. Den buler lidt ud. Den er mørkebrun i midten, rundt om det er den lidt lysebrun. Den er ret lille (på størrelse med ½ lillefingernegl) og slet ikke så stor som brystvorter normalt er. Kan det være en 3. brystvorte? Jeg tør ikke spørge nogen, synes det er så pinligt!

Svar: 

Hej med dig!

Du skriver til sidst i dit brev, at du ikke tør spørge nogen hvad det er du har fundet, så jeg syntes det er rigtig godt at du skriver herind i stedet.

Jeg er meget sikker på at det ikke er en ekstra brystvorte, fordi den sidder det sted som du skriver. Hvis det var en ekstra brystvorte ville den sidde i en linie imellem de normale brystvorter man har og skridtet. Det skyldes den måde man udvikler sig på inde i mors mave, inden man bliver født.

Jeg tror også at det er en skønhedsplet som du skriver, og de kan godt have den størrelse som din, uden at der er noget unormalt ved det.

Men du kan altid bestille en tid ved din læge, som kan se på den, hvis du stadig er urolig. Det er helt i orden at du spørger ham/hende om det du har fundet, for de er vant til at se på sådanne ting hver dag når de er på arbejde.

Venlig Hilsen
Iben

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program