Sport :D

brevkassespørgsmål

Sport :D

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 13 år 4 uger siden

Hej !! Jeg har et spørgsmål... Jeg har en drøm om at blive fodboldspiller :) Hva og hvor meget skal jeg spise og hvad .. Og også drikke for at holde formen osv ... Og hvor meget slik må man spise om dagen :-D Håber i har nogle gode svar !! :)

Svar: 

Hej med dig..

Den her brevkasse er ved at lukke ned, så jeg springer lige ind og svarer på dit spørgsmål. Jeg hedder Erroll og arbejder her i Cyberhus.

Det var da en spændende drøm du har om at blive fodboldspiller, og du har da helt ret i at både den rigtige mad og vand er vigtige ting, når man dyrker meget idræt som du sikkert gør nu.

Nu ved jeg ikke hvad du spiser til hverdag nu, men jeg vil give dig 3 råd:

1. Når man bruger sin krop, så har den brug for mange forskellige ting i løbet af en uge. Man plejer at sige, at man skal spise varieret og man skal prøve at følge de 8 kostråd. Dem kan du læse noget mere om her.

Hvis I ikke alllerede får de forskellige ting derhjemme, så kan du jo vise din mor og far de 8 kostråd og så kan I finde en masse sjove opskrifter med de ting I. 

2. Det andet råd er vand, for du har helt ret, det er også vigtigt. Men du skal egentlig bare drikke vand når du føler dig tørstig. Men det er en god ide lige at tage et par ekstra slurke inden du går på banen og pisker efter bolden ;)

3. Det sidste råd handler om slik..:) Du må selvfølgelig gerne spise slik, burgere og drikke sodavand, ligesom alle andre børn og unge. Men for både dig og alle andre unge, så handler det om at man ikke propper sig med de ting hver dag.

Nu kommer jeg nok til at lyde lidt gammel, men jeg synes faktisk ikke man skal spise slik hver dag . kroppen har ikke godt af alt det sukker, så måske skal du skære lidt ned på den ting. Jeg synes man skal gemme de søde sagder til weekenderne, så undgår man at få for meget af det.

Men ellers skal du bare nyde at spille fodbold og nyde at være dig :)

Kan du have en dejlig julemåned.

Venlig hilsen

Erroll - Cyberhus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program