Spiser på forkerte tidspunkter

brevkassespørgsmål

Spiser på forkerte tidspunkter

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 8 måneder siden

Hej. Min far og jeg er ved og blive lidt uvenner over at jeg ikke kan spise ret meget til aftensmad men ca 2-3 timer bagefter er jeg sulten igen. Det samme er det med frokost. Men jeg har ellers hørt fra sundhedsplejersken der her været på skolen, at det er sundest at spise lidt mindre men dog 6 gange om dagen.

Svar: 

Hej med dig.

Hvor er det træls at dig og din far er ved at blive uvenner over hvor meget aftensmad du spiser. Men jeg er rigtig glad for at du skriver herind, så du kan få lidt hjælp til at I kan blive venner igen.

Mange anbefaler at man spiser seks måltider om dagen (morgenmad, frokost, aftensmad og 3 mellemmåltider), og det er også rigtig fint, men det er bare langt fra alle hvor det er den mest hensigtsmæssige måde at spise på.

Derfor er mit råd til dig at lytte til din krop og spise når du kan mærke at du er sulten. Det betyder så at du måske nogle dage kun spiser tre store måltider til hovedmåltiderne (morgenmad, frokost og aftensmad) og andre dage spiser hovedmåltiderne og 4 mellemmåltider. Det du skal være opmærksom på er, at du får nok mad så du har energi til hele dagen, og at det du spiser er sundt. Hvis du sørger for det, burde der slet ikke være noget i vejen for leve sundt uden at spise præcis 6 måltider om dagen.

Som et sidste råd, tror jeg det kunne være en god idé at snakke med din far om hvordan aftensmaden skal foregå. Jeg synes i hvert fald ikke at du skal gå og bekymre dig over om I er ved at blive uvenner.

Mange forårs hilsner

Anne Marie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program