Spiser hele dagen lang!!!

brevkassespørgsmål

Spiser hele dagen lang!!!

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 9 måneder siden

Hej jeg har et problem. Når jeg kommer hjem fra skole bliver jeg tit fristet af mad. Så kan det godt være at jeg tager en bolle. Men så igen 5min senere er jeg sulten igen...og sådan bliver det ved hele dagen indtil min mor og far kommer hjem. Nogle gange spiser jeg også hele tiden hvis jeg er ked af det:( P.S. jeg ved ikke om det hjælper men jeg spiser både sundt og usundt...altså sådan lidt af hvert!

Svar: 

Hej :-)

Det er godt du skriver, når der er noget du er i tvivl om.

Du skriver, at du synes du spiser hele dagen lang, men så vidt jeg kan forstå er det ikke ret meget af gangen. Du skriver for eksempel at du nogle gange spiser en bolle, når du kommer hjem fra skole, men at du hurtigt bliver sulten igen.

Almindeligvis siger man at det er bedst hvis man spiser 6 gange om dagen, altså 3 hovedmåltider (morgenmad, frokost og aftensmad) og 3 mellemmåltider (formiddag, eftermiddag og aften).

Men det er ikke alle som det fungerer bedst for at spise sådan. Nogle har det bedst med at spise lidt hele tiden, og det er der ingenting galt i. Det vigtigste er at man i løbet af en dag får den mængde mad man har brug for. 

Du skriver også at du nogle gange spiser hele tiden når du er ked af det. Det er vigtigt at have nogen at snakke med når man er ked af det, det kunne være en god ven, forældre eller søskende. Det er også vigtigt, at man giver sig selv lov til også at være ked af det, det er helt almindeligt og naturligt når man er 14 år. Du er meget velkommen til at komme forbi chatten her på Cyberhus hvis du vil tale med nogen om det med mad og følelser. Det ved de rigtig meget om. Der er åbent mandag til fredag fra 14 - 19.

Mange hilsner og god weekend!

Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program