Specielt forhold med morfar

brevkassespørgsmål

Specielt forhold med morfar

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 6 år 1 dag siden

Hej jeg er en pige på 12 år. Jeg har et meget specielt forhold med min morfar og mormor. Jeg elsker at være inde og overnatte hos dem. Hver nat jeg er der inde kommer jeg ind til dem om natten og ligger under min morfars dyne og falder i søvn, nogen gange når jeg kommer der ind ligger vi i ske og laver små sex bevægelser hvor jeg kan mærke hans pik er stiv. Men for ikke så lang tid siden kom min hånd ned til hans underbukser og jeg begynde at nusse han pik, jeg kunne mærke at den blev stiv og han nød det. Normalt om morgenen når han er oppe og vække mig nusser han mig på maven og brysterne, og klemmer mine balder. Er det normalt?

håber i vil hjælpe mig

 

Svar: 

Hej Anonym

Jeg kan godt høre, du har et helt særligt forhold til din mormor og morfar, og det er dejligt at du nyder at være hos dem. 

Du spørger om det er normalt, når I laver de her sexbevægelser, når du rører ved hans pik, eller når han nusser dig på brysterne.
Nej, det er ikke normalt at din morfar laver seksuelle ting med dig. Det er ikke normalt, det er ikke i orden, og det er faktisk også ulovligt. 

Du gør ikke noget forkert. Det er meget naturligt at du nyder den nærhed du har med din morfar, og at de ting i gør føles rart er også helt naturligt. Det er vigtigt for mig at gøre det meget tydeligt. Du gør ikke noget forkert. 
Men din morfar gør altså noget meget forkert. Han er nemlig voksen, og så må man ikke lave noget som helst seksuelt med nogen under 15 år, og slet ikke med sit barnebarn. 

Selv om du måske selv har lyst er det stadig både forkert og ulovligt. Lige nu kan du mærke at det føles rart, og at du måske selv har lyst? Men det kan være rigtig svært at overskue alt det der sker indeni når man er 12 år. Det betyder at man kan komme til at gøre ting man egentlig ikke har lyst til, eller at man kan gøre ting som man senere fortryder og/eller får det rigtig dårligt over. Det kan meget nemt ske, selv om man synes at alt føles godt og rart. Netop derfor må voksne ikke have sex med børn. For at beskytte børn.

Selv om du beskriver det som noget der er rart, er der alligevel noget indeni dig der får dig til at skrive og spørge om det er normalt? Det fortæller mig at alting måske ikke føles helt rigtigt?

Jeg synes først og fremmest at du skal stoppe med at ligge sammen med din morfar i sengen, når du besøger dem. Og i det hele taget stoppe med at lave de her seksuelle ting. Jeg håber også at du vil fortælle din mormor, dine forældre eller en anden voken du har det godt med, om det der sker mellem dig og din morfar, for jeg tænker han skal have noget hjælp til at finde ud af hvad der er rigtigt og forkert. Noget hjælp til at stoppe. 
Du kan også altid logge på vores chat, og snakke med en af vores rådgivere, eller ringe til Børnetelefonen hvis du hellere vil snakke med nogen. Begge steder kan du selvfølgelig være helt anonym. 

Jeg håber du har fået svar på dit spørgsmål. Jeg ved ikke om det var det svar du havde håbet på at få, men jeg håber du vil prøve at snakke med nogen om det der sker. Det tænker jeg vil være godt for både dig og din morfar. 

Mange hilsner 
Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program