Spørgsmål

brevkassespørgsmål

Spørgsmål

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 6 år 2 måneder siden

Hvis man booker en tid hos lægen og tager dejen uden at ens forældre ved det, for at snakke om man muligvis har depression, har de så pligt til at sige det videre til ens forældre?

Svar: 

Kære du

Mange tak for dit spørgsmål. Det kan være svært at komme med et sikkert svar, men jeg vil prøve. Det korte svar er mest nej, men også lidt ja.

Depression er rigtigt svært at bakse med selv og det er derfor rigtigt vigtigt, at du får hjælp. Det er rigtigt flot, at du har skrevet herind og spurgt, det er første skridt.

Når man er blevet 15år gælder nogle lidt andre regler i forhold til tavshedspligt og det der hedder medbestemmelse. Dvs. lægen behøver ikke fortælle dine forældre alt og du har ret til selv at være med til at bestemme, hvad der skal ske. 

Du kan sagtens få en tid ved din læge uden dine forældre behøver vide det. Du kan også sagtens have samtaler med lægen, hvor lægen ikke behøver fortælle dine forældre om indholdet eller at du har været der. Det er en rigtigt god ide, at du starter med at fortælle, at du ikke ønsker dine forældre ved noget og så kan I snakke om, hvordan lægen kan hjælpe dig. Dog kan noget af hjælpen være at indvolvere dine forældre, da de jo bestemmer derhjemme, men det kan ske efter dine ønsker.  

Jeg håber, at du får taget skridtet og bestiller en tid hos lægen, så du kan få hjælp. Fortæl, at du i første omgang ikke ønsker dine forældre skal vide det. Vær åben og fortæl lægen, hvad dine bekymringer går ud på, så kan lægen hjælpe med at finde den bedste vej mod, at du kan få det bedre. 

Du ønskes alt det bedst.

Mange hilsner 

Eva

 

 

 

Evas billede
Eva fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program