Sanger

brevkassespørgsmål

Sanger

brevkassespørgsmål af
Vanessa
14 år
Oprettet 1 år 9 måneder siden

Hej, jeg er en pige på 14 (15 om 2 måneder). men ja, jeg har drømt om at blive sanger i nogle år nu, men det er aldrig blevet til noget endnu. Så jeg leder efter en der også har drømt om at blive sanger, så mig og personen kunne være et band!! Vil du/i hjælpe med hvordan man finder den rette til at være med i et band??

Svar: 

Hej med dig Vanessa!

Det lyder som en rigtig fed drøm at have, og det er mega cool, at du er klar på at gøre lidt mere ved det ved at starte et band! Jeg tænker i hvert fald at det lyder som en rigtig god idé, så I kan have hinanden at støtte jer op af, men også så I måske kan lære af hinanden og på den måde hjælpe hinanden med at blive bedre. 

Jeg er lidt usikker på præcis hvor og hvordan, du finder den helt rette til at være en del af det band, som du gerne vil starte, men jeg vil rigtig gerne komme med nogle forslag! Jeg tænker, at måske der er nogle grupper på Facebook, hvor man kan lave et opslag og høre, om der er nogle, der er interesserede i at være en del af et band sammen med dig? Alternativt kan du måske også hænge en seddel op på din skole, eller snakke med en musiklærer på din skole, da han eller hun måske ved, om der er andre på skolen, som har det ligesom dig og derfor kunne være interesseret? 

Nu ved jeg ikke hvor stor en by, du kommer fra, men måske der også er nogle musikskoler i dit nærområde, som du kan kontakte og høre, om du må hænge en seddel op hos dem, eller om de har nogle elever lige nu, som måske kunne have lyst til at være med i et band? Jeg tænker i hvert fald, at det rigtig meget handler om at holde øjne og ører lidt åbne, og måske snakke med dine venner og veninder, og også høre dem om de selv kunne have lyst til at være med i et band, eller om de måske kender nogle, som kunne have lyst. 

Jeg håber, at mit svar kan give dit lidt inspiration, og du finder en, som du kan dele din drøm om at blive sanger med. Jeg sender rigtig mange gode tanker og held og lykke din vej!

De bedste hilsner

Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program