Venstre testikel

brevkassespørgsmål

Venstre testikel

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 11 måneder siden

Hej, på Min venstre testikel er der en slags blodforsamling, når jeg rører på min testikel føles den meget mere mærkelig i forhold til min anden testikel. jeg vil helst ikke til læge, da jeg synes at det er lidt grænse overskridene at en mand eller dame på 20 + skal sidde og røre og føle på mine testikel. Jeg vil hører hvad jeg så skal gøre ? om det går over med tiden, jeg har haft det i lidt over 1 år, og jeg vil også gerne vide om det er farligt... Vil i ikke gerne være søde at skrive snart, jeg har virkelig brug for et hurtigt svar!

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at du har en slags blodansamlig ved din venstre testikel der bekymrer dig.

Ud fra det du besbkriver, så kan jeg desværre ikke fortælle dig hvad det er, uden først at undersøge dig. Og derfor er det nødvendigt at du går til din egen læge.

Jeg kan godt forstå at det kan være grænseoverskridende at gå til læge med så intimt et problem og specielt første gang, men jeg synes helt sikkert du skal gøre det alligevel. Som du beskriver det, tror jeg ikke at det er noget farligt, men der er enkelte sygdomme som ikke er så smarte at gå rundt med i mange år og som eventuelt kan gøre din sædkvalitet dårligere. Derudover så vil det berolige dig at få at vide, at det ikke er noget farligt. Hvis du ikke går til din læge, så kan du bruge en masse energi på at tænke på det i fremtiden, så er det altså bedre lige at tage sig sammen og få en afklaring på det. Håber du forstår hvad jeg mener :)

Desuden er din læge med garanti vant til at se på sådan nogle ting og vil synes det er meget fornuftigt af dig at få det tjekket. Jeg ved ikke om du har sagt det til din mor eller far, men det synes jeg også er en god idé. Jeg er sikker på at de godt kan forstå at det er svært at snakke om og vil hjælpe dig.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen
Morten

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program