Uheld - Både dag og nat

brevkassespørgsmål

Uheld - Både dag og nat

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 8 år 6 dage siden

Hejsa Jeg har det problem at jeg ofte på meget dårlige tidspunkter tisser i bukserne. Gør det ofte hjemme hos mine venner og er ved at gå at blive sindsyg over alle de undskyldninger jeg skal finde på. Få gange har de regnet ud at jeg har tisset. Tisser også sommetider i bukserne nede i min skole og er så træt af det -.-' Jeg har også en vane for at tisse i sengen om natten. Det er godt nok ikke sket tit men er altid bange for at det sker når jeg overnatter hos mine venner. Mine forældre kender ikke noget til det og har ikke i sinde at fortælle dem det da jeg er bange for deres reaktion. Vil i ikk hjælpe mig?? Kærlig Hilsen M

Svar: 

Kære M

Jeg kan virkelig godt forstå hvis du synes det er irriterende at tisse i bukserne i skolen og hos dine venner. Det må vi prøve at komme af med ;-)

Gamle damer kan komme til at tisse i bukserne fordi alle deres muskler omkring urinrøret er slappe. Men det er ikke noget problem i din alder. Dine muskler er helt stærke. Det der oftest går galt i din alder, er at man glemmer at tisse. Hvis man er i skolen eller midt i at lege med en veninde, så kan man sagtens glemme at tisse. Og måske mærker man lidt, at man skal tisse, men prøver at glemme det, så man kan lege videre. Og pludselig er blæren for fyldt og man kommer til at tisse. Det er ret normalt. 

Det du skal gøre, er, at sørge for at tisse nogle gange i løbet af dagen. Også selvom du ikke føler du skal tisse. For eksempel skal du tisse ihvert fald en gang mens du er i skole og også ihvert fald en gang inden du spiser aftensmad. Og husk at tisse inden du går i seng. Måske skal du tisse endnu oftere, hvis du drikker meget. Så bliver din blære ikke helt så fyldt og du kan bedre holde på vandet.

Hvis det ikke hjælper, så synes jeg du skal snakke med din mor eller far om det. Det er meget normalt i din alder og slet ikke pinligt. Hvis du synes det er svært at snakke med dine forældre om det, så kan du også snakke med en lærer i skolen om det. 

Held og lykke.

Venlige hilsner fra Line 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program