Udflåd fra penis?

brevkassespørgsmål

Udflåd fra penis?

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 7 år 6 måneder siden

Hej Cyberhus,

For et par uger siden, har jeg været sammen med en pige ubeskyttet. Jeg har fået taget en klamydia test, hvilket hun også har fået taget. Og begge var negative. Men jeg er begyndt at få en gennemsigtig væskeløsning fra penis, det lugter ikke, og er lidt ligesom sæd i forhold til substansen. Men jeg får det 5-10 gange i løbet af dagen. Og har slet ingen andre symptomer? Hvad kan det skyldes? Er det bare sæd? Eller er det udflåd? 

Svar: 

Hej med dig!

Det er dejligt at have samleje, men man skal passe på sig selv og hinanden. At dyrke ubeskyttet sex med en ikke-fast partner øger risikoen for graviditet og seksuelt overførte sygdomme. 

Du skal have ros for at tage til lægen og få undersøgt for klamydia. De symptomer du beskriver med hyppig "udflåd" fra penis, lyder mere i retning af kønssygdommen Gonore, også kaldes "drypperen". Det er en af de hyppige seksuelt overførte sygdomme, og giver netop anledning til hyppig udflåd af hvidlig/gullig væske fra penis. Man kan samtidig have svie og brænden på penis, evt samtidig med vandladning. Ubehandlet kan tilstanden hos mænd føre til bitestikelbetændelse, som en en smertefuld betændelse i pungen - og den kan så i værste ende resultere i infertilitet. Hos mænd er der ca 10% som ikke har symptomer af sygdommer. Hos kvinder kan op til 50% rende rundt med denne kønssygdom uden at have symptomer, og dermed uden at vide det.

Kvinder med gonore, kan i senforløbet udvikle betændelse af æggeledere, og det kan gøre dem infertile. Gonore kan heldigvis let behandles i det tidligere stadie med speciel antibiotika, som skal udskrives af din læge når diagnosen er stillet. Hvis man først går til lægen når man får betændelse i betestiklen eller æggelederen, så kan det kræve indlæggelse på sygehus.

Der findes også andre mere uskyldige årsager, som ikke kræver behandling. Få din egen læge til at pode din penis, så du kan få at vide om du skulle have gonore. Og hvis du har det, skal dine nuværende og tidligere partnere også behandles.

Håber du fik svar på dit spørgsmål.

Mvh David

Davids billede
David har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program