Udflåd

brevkassespørgsmål

Udflåd

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 14 år 2 måneder siden

Hej :-) Tilbage i august fik jeg en p-stav, som jeg indtil videre ikke har haft mange problemer med, bortset fra én ting; min menstruation er utrolig lang - første mens var 14 dage og min sidste var 20 dage. Efter min sidste menstruation har jeg haft brunt udflåd og jeg synes det er super klamt! Jeg er bange for, at der er noget galt - for det kan ikke bare være efterblødninger, da det efterhånden er 2-3 uger siden min menstruation sluttede. Jeg ved ikke om jeg bør tage til lægen og få det undersøgt, jeg har bare ikke lyst til at gå til min egen læge, og der findes ingen gynækologer i min by? Hvad gør man så, bør jeg gå til læge og hvad kan det skyldes at jeg har brunt udflåd?

Svar: 

Hej med dig!

Det er godt, du skriver til os, når du er i tvivl om din menstruation er normal efter du har fået en p-stav. Mange piger og kvinder er rigtig glade for at have en p-stav, fordi man ikke behøver at huske på at tage en p-pille hver dag. Desværre kan en af ulemperne med p-stav være, at menstruationerne kan blive meget uregelmæssige. Udflåd kan blive brunt, hvis der er lidt gammelt blod i. Hvis du ikke har ondt eller udflådet lugter, er der ikke noget, der tyder på, at det skyldes andet end blødningsuregelmæssighederne. Hvis du synes det bliver for træls med de lange blødninger og det brunlige udflåd, kan du snakke med din læge om at få p-staven fjernet igen og i stedet prøve en anden form for prævention. Der er mange andre muligheder for prævention end kondom, p-piller og p-stav, og sammen med din læge kan du finde ud af hvilken form, der passer bedst til dig. Da der er mange, der oplever blødningsuregelmæssigheder med p-staven vil din læge ikke synes, at det er spor underligt, hvis du ikke er tilfreds med den.

Jeg håber, du kan bruge mit svar!

Kærlig hilsen Christine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program