tissetrang

brevkassespørgsmål

tissetrang

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 9 måneder siden

Hej cyberhus jeg ville bare lige skrive ind til jer pågrund af et problem jeg har! Her i de sidste uger har jeg gået og døjet med et problem i underlivet. Jeg føler jeg ofte skal på toilet og når jeg har været på toilet så har jeg en mærkelig følelse af at det ikke alt er kommet ud. Kort sagt jeg går faktisk rundt med følelsen af at skulle på toilet. Det er ikke så slemt så at jeg ikke kan holde mig men det er bare følelsen af at der stadig er noget i blæren der skal ud, og sådan bliver det bare ved, selv når jeg har været på toilet! Jeg har været til lægen og fået scannet min blære og se om jeg kunne tømme den og det kunne jeg udmærket. Jeg har også fået en urin undersøgelse for blærebetændelse og det var ingen bakterier. Det var også iorden! Det gør ikke ondet dernede eller svier/ kløer eller sådan, det er barefølesen af tissetrang og sådan. Det jeg gerne ville høre nu var om i/du ved hvad der kan være galt og om jeg skal gå til læge igen. jeg skal snart på en 3 ugers lang ferie og ville helst have det alt iorden og ikke have noget der sådan irreterer mig ;( Kh den irreteret pige

Svar: 

Kære irriterede pige.

Jeg kan godt forstå du synes det er træls. Jeg skal hjælpe dig så godt jeg kan.

Du fortæller at du allerede er blevet undersøgt hos din læge, både med blære-scanning og urin-undersøgelse. Det er rigtig godt, for så ved vi, at du fint kan tømme blæren, og at der ikke er bakterier i din urin og du derfor heller ikke har en blærebetændelse hvilket er rigtig godt. 

Nogle gange kan man godt komme til at få en fornemmelse af noget uden det i virkeligheden er sådan, hvis man tænker for meget på det. Jeg synes mest det lyder som om, at du er kommet til at fokuserer for meget på, om du skal tisse eller ej, og måske tænker så meget på det, at du føler at du skal tisse igen. Det er en helt normal ting i perioder at have fornemmelse af, at man skal tisse selvom man ikke skal det. Det er der rigtig mange mennesker der har prøvet.

Det man kan gøre er, at prøve om man kan tvinge sig selv til ikke at tænke på det, simpelthen skyde tankerne over på noget andet hver gang man tænker på, om man nu skal tisse eller ej. Det kan være noget rart man tænker på, noget man glæder sig til, eller noget lækker mad man godt kan lide. Når man prøver at gøre det, er det vigtigt at man ikke går på toilettet igen, før der er gået noget tid, altså så lang tid som man normalt venter med at gå på toilettet. På den måde kan man vænne sig selv og kroppen af med, at "tro" at man skal tisse. En anden ting er, at du kan støtte dig til, at de undersøgelser du fik lavet hos lægen var normale. Dvs. din blære tømmer sig som den skal, og du fejler ikke noget der skal behandles i blæren. Begge ting er det vigtigt at holde for øje, da det groft sagt betyder, at din blære fungerer som den skal. 

Jeg synes det er rigtig godt du skriver og spørger, og jeg er næsten sikker på, at du vil komme over det inden så længe. Hvis du øver dig i ikke at tænke på det, og samtidig venter med at gå på toilettet indtil du synes blæren må have fyldt sig igen, kommer det til at gå hurtigt med at blive som det plejer igen. Det er lidt som en dårlig vane man skal vænnes af med. Det tager noget tid, men det skal nok blive godt igen, og vil ikke være noget du skal døje med på længere sigt.

Hvis det, selvom du prøver med de metoder jeg har skrevet ovenfor, mod forventning ikke bliver normalt igen, synes jeg du skal gå til lægen og høre om han/hun har nogle gode råd. De har garanteret hørt om det før, så måske de kender nogle tricks hvordan man kan vænne sig af med det.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og får en rigtig godt ferie.

Hilsen Lea

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program