Tør hud på penis

brevkassespørgsmål

Tør hud på penis

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 14 år 1 måned siden

Min kæreste er begyndt at få noget tør hud på sin penis. Det var både "udenpå" og "indenunder" den i begyndelsen, men nu er det kun udenpå, altså på selve penisen. Huden er helt tør og den falder lidt af i flager. Jeg ved ikke rigtig, hvad vi skal gøre ved det eller hvad det betyder. Vi har sex tit, og har gjort det 5-6 gange den seneste uge. Kan det have noget med det og gøre? Og skal han til læge? Eller er der noget, han selv kan gøre ved det? Er det farligt? Heldigvis gør det ikke ondt på ham - det har bare kløet lidt og sviet lidt. Men er det virkelig normalt? Hjæææælp

Svar: 

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-priority:99;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin-top:0cm;
mso-para-margin-right:0cm;
mso-para-margin-bottom:10.0pt;
mso-para-margin-left:0cm;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:11.0pt;
font-family:"Calibri","sans-serif";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

Kære du og din kæreste,

Jeg kan sagtens forstå, at I undrer jer, når der kommer hudflager på penis og der kan være flere grunde til problemet. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes, det lyder som en form for eksem. Som om din kærestes penis reagerer på noget. Det kan enten være noget nyt, hvis I for nylig er startet med at have sex. Men det kan også være irritation over noget, som I ofte er i kontakt med.

Nu ved jeg ikke hvor længe I har dyrket sex med hinanden, men man ser ofte at man med nye partnere oplever, at kønsorganerne reagerer på de nye bakterier fra den andens krop. Ofte reagerer fyrens penis på det sure miljø, der er i pigens vagina. pH værdien (det sure miljø) varierer med pigen menstruations cyklus. Det kan I undgå ved altid at bruge kondom. Går udslættet væk – skyldes det højest sandsynlig det. Så er penis beskyttet fra den lave pH i pigen.

Når I har sex så ofte, kan huden på penis også blive irriteret over forskellige ting. Det kan f.eks. være hvis I bruger sæddræbende creme, glidecreme eller kondomer, som indeholder gummi. For at finde ud af hvad det kan være kan I prøve at udelukke dem én af gangen. Gummi kommer I udenom ved at købe kondomer uden gummi.

Til sidst vil jeg lige nævne, at det selvfølgelig også kan skyldes en infektion. Som I beskriver det, tror jeg mere det skyldes de andre ting. Hvis der er en infektion vil penis være rød, varm og hævet. Så skal din kæreste til lægen og have penicillin.

Så det lyder ikke umiddelbart farligt. Men I skal prøve, at finde ud af hvad der kan være årsagen. At have sex ofte er ikke noget, der er farligt i sig selv, men hvis din kæreste er allergisk eller følsom overfor nogle af de ting, som huden på hans penis møder under samleje, så vil det være tydeligere, når I har ofte sex.

Håber I kan finde løsningen.

Venlige hilsner fra Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program