svie forneden

brevkassespørgsmål

svie forneden

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 15 år 7 måneder siden

Jeg har i de sidste 5 dage haft sådan en svie forneden. Det svier rigtig meget hele dagen. Hvad kan det være? Er der noget jeg kan gøre for at få det til at gå væk? Jeg er jomfru og har ikke fået mens endnu. De sidste 4 mdr. har jeg haft sådan noget hvidt udflåd i nogle dage ca. en gang om måneden. Der er ikke noget nu. Jeg har ikke lyst til at sige det til min læge, for jeg er bange for at hun vil lave en gynækologisk undersøgelse. Hilsen Maria

Svar: 

Hej Maria
 
Når der sker ting med sin krop som man ikke helt forstår, så er det altid godt at man prøver at finde ud af det. Derfor syntes jeg også, at det er rigtig godt du skriver herind til mig.
 
Jeg kan ikke sige med sikkerhed hvad det er, da jeg ikke har undersøgt dig. Men du skriver at det sviger meget dernede, og det kunne godt være pga. skedesvamp.
 
Der er rigtig mange kvinder som har prøvet at få skedesvamp, og man kan få det af mange forskellige grunde. Det kan være fordi man bruger tamponer, får noget specielt medicin, går i meget stramme bukser eller bruger meget sæbe når man vasker sig i skridtet. Nogle får det også uden nogen speciel grund.
 
Skedesvamp kommer, fordi der sker nogle ændringer i miljøet nede ved skeden. De fleste som har skedesvamp oplever at det svier, og kløer dernede. Ofte vil huden være meget rød, og der kommer noget hvidt grynet udflåd fra skeden.
 
Du skriver at du ikke har har haft din menstruation endnu, og at udflådet kommer en gang om måneden. Det udflåd kan også være tegn på at din menstruation snart kommer. 
 
Som sagt, så kan jeg ikke sige med sikkerhed, om det er skedesvamp du har, eller om det blot er din menstruation der snart kommer. Selv om du ikke har lyst til at sige det til din læge, så syntes jeg det var en god ide at du besøgte hende alligevel. 
 
Du skal vide at du altid kan sige nej til at blive undersøgt, hvis du ikke har lyst. Men jeg syntes det ville være godt hvis du tog en snak med hende om hvad du du har oplevet.
 
Det kunne også være at der var en voksen som du kunne fortælle dit problem til? Det kunne være din mor, en storesøster, eller en anden voksen som du snakker godt med. Sammen kunne i måske bestille en tid i lægen, eller tage med hvis du føler dig utryg ved besøget ved din læge.
 
Venlig Hilsen
Iben

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program